Diarré og/eller opkast er en almindelig årsag til at katteejere søger hjælp hos en dyrlæge. Denne artikel indeholder tips og råd om, hvad du kan gøre selv derhjemme, hvis katten bliver dårlig i maven, og hvornår du bør opsøge en dyrlæge.
Opkast og diarré skyldes at maven og/eller tarmene er blevet irriterede eller betændte. Almindeligt forekommende årsager kan for eksempel være virus (kan sammenlignes med roskildesyge hos mennesker), eller at katten har ædt noget fordærvet (kan sammenlignes med madforgiftning hos mennesker). Andre årsager kan være, at katten har ædt et fremmedlegeme der har sat sig fast, visse typer af tarmparasitter, forgiftning, salmonella (oftest hos udekatte i kontakt med fugle), kattesyge, bugspytkirtelbetændelse, lever- eller nyresygdom, pludselige foderændringer, bivirkninger fra medicin eller på grund af inflammatorisk gastrointestinal sygdom (kan sammenlignes med humant IBD/irriteret tarm). Nogle katte kan få forbigående dårlig mave, hvis de bliver stressede.
I mange tilfælde ved man ikke hvad der forårsagede kattens opkast og diarré, og man behandler ofte symptomatisk. Oftest behandler man med skånekost og probiotika (gode mælkesyrebakterier), men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med væskedrop, kvalmestillende medicin og smertelindring. Afhængigt af symptomerne kan det være nødvendigt at udtage blodprøver, såvel som at udføre røntgen- eller ultralydsundersøgelse på katten. Hvis man ikke finder nogen åbenlys underliggende årsag, og katten bliver rask igen af den symptomatiske behandling, så bruger man ofte ikke mere tid på at finde årsagen. Men hvis katten får tilbagevendende problemer, eller ikke svarer godt på den symptomatiske behandling, bør årsagen til problemerne undersøges nærmere.
Her kommer nogle tommelfingerregler for, hvornår man bør kontakte en dyrlæge:
Hvis du er i tvivl, er det altid bedst at konsultere en dyrlæge!
Hvis katten er glad, og der ikke er blod i hverken opkast eller diarré, så kan man ofte starte med at behandle derhjemme:
Læs mere: Skånekost til hund og kat
Dyrlægen forsøger at tilpasse behandlingen efter hvor syg katten er, og hvad der er mistanke om.
Dyrlægen kan f.eks udtage blodprøver for at kontrollere værdierne af de røde og hvide blodlegemer, for at se om de indre organer er påvirkede, og for at kontrollere kattens elektrolytbalance. Røntgen- og/eller ultralydsundersøgelse kan også være påkrævet: F.eks. hvis katten har mavesmerter, hvis man mistænker et fremmedlegeme, eller hvis dyrlægen opdager noget andet mistænkeligt.
Hvis man finder en åbenlys bagvedliggende årsag til opkast og diarré behandles denne, ellers giver man ofte symptomatisk behandling. Dette betyder at man behandler med væskedrop, smertestillende, skånekost i små portioner, kvalmestillende medicin og probiotika.
I dag ved man, at der sjældent er nogen grund til at give antibiotika til katte med opkast og diarré.
Læs mere: Antibiotika og antibiotikaresistens
Undgå at give katten salte, krydrede eller fede madrester, da dette kan øge risikoen for at katten bliver dårlig i maven.
For at reducere risikoen for maveproblemer i forbindelse med foderskifte, er det klogt at langsomt vænne katten til det nye foder. Bland det nye foder gradvist i det gamle foder over syv dage.
Hvis du ved at katten vil blive udsat for en stresset periode, eller hvis den skal i antibiotikabehandling, så kan du give probiotika i foderet. Dette kan reducere risikoen for maveproblemer. Stressede situationer kan forebygges med naturlige kosttilskud eller feromoner (Aptus Relax, Feliway eller Kalm).
Hvis katten får gentagne episoder med opkast og/eller diarré, er det klogt at booke tid hos en dyrlæge. Tilbagevendende maveproblemer kan nemlig være tegn på en underliggende sygdom. Opkast mere end 1-2 gange månedligt er ikke normalt for katte, og der anbefales undersøgelse hos dyrlægen.
Det er godt at være forberedt hvis katten får problemer med maven. I dit kæledyrsapotek kan du have en pakke probiotika og noget elektrolytpulver liggende. Sørg for at have kyllingefilet og/eller hvid fisk i fryseren, som du kan tage frem og koge.
Hvis du ved, at katten fanger mus eller fugle, kan det være klogt at få lavet en afføringsprøve hos dyrlægen regelmæssigt, for at se om din kat har orm eller andre slags tarmparasitter. Forsøg at hold katten væk fra foderbrættet, for at mindske risikoen for infektion med salmonella.
Husk at overhold dyrlægens vaccinationsanbefalinger, for at forebygge livstruende mavetarmsygdomme som følge af f.eks. kattesyge.
Læs mere: Er katten syg, hvis den har en tør næse?
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via en videokonsultation her!
Om FirstVet
Betingelser
FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.
FirstVet ApS (CVR: 40541012)
Amaliegade 6, 2., 1256 København K