Kom igang

Indtast oplysninger om dit dyr under 'Mine dyr'. Vi skal bruge grundlæggende informationer som f.eks. art, race, navn, fødselsdato og forsikringsoplysninger.

Booking

For at gennemføre en videokonsultation skal du oprette en aftale og booke en tid. Dette gør du nemt via "Book videokonsultation" eller "Mine dyr". Vælg det dyr som aftalen vedrører, og svar på de spørgsmål, der bliver stillet. Du kan også uploade billeder, hvis du mener det vil hjælpe os med diagnosticeringen.

Vælg næste tilgængelige tid eller en senere tid, afhængig af hvad der passer dig bedst. Hvis du har en sygeforsikring, har du som regel adgang til gratis dyrlægekonsultationer. Vær derfor opmærksom på, at vælge det rigtige forsikringsselskab, når du indtaster informationerne om dit dyr. Hvis du ikke har en sygeforsikring, vælger du selv om du vil betale med kort, faktura eller gennem vores betalingspartner Stripe.

Videokonsultation

Inden videokonsultationen læser vil altid din sag nøje igennem. Åbn appen på det aftalte starttidspunkt, klik på "Start videosamtale", når dyrlægen ringer til dig i app'en. Det er altid godt, at have dyret i nærheden, så dyrlægen kan se det, hvis det er nødvendigt for at komme med en korrekt vurdering. Hvis videokonsultationen ikke fungerer som den skal, ringer dyrlægen dig op på det oplyste telefonnummer. Al kontakt er naturligvis krypteret og sikker.

Vurdering, diagnose og henvisning

Vi skriver journal som ved almindelige dyrlægebesøg, og informationen om dit dyr bliver ligeledes lagret til fremtidige videokonsultationer. Hvis det konkluderes, at dit dyr har behov for yderligere behandling, henvises du til en dyrlægeklink. FirstVet henviser helt uafhængigt og har et landsdækkende katalog af dyrlægeklinikker, så du kan møde en fysisk dyrlæge så hurtigt som muligt. Du får din journal tilsendt på mail, og den er ligeledes tilgængelig under "Mine aftaler".