Avlivning hund katt

Aflivning - når det er tid til at sige farvel til sin hund eller kat

At træffe beslutningen om at aflive sin hund eller kat, er det absolut sværeste, man står over for som dyreejer. Dyret er en kær ven og et familiemedlem, som vi ikke ønsker at blive adskilt fra. Det er en stor sorg at indse, at det er tid til at sige farvel. Derudover er det svært at være den, der træffer beslutningen og booker et tidspunkt for afskeden. Her besvarer vi de mest almindelige spørgsmål og tanker om at sige farvel til sin elskede hund eller kat.

Få dyrlægehjælp direkte på mobilen.


✓ Gratis for dyr med sygeforsikring hos vores samarbejdspartnere
✓ Rådgivning, behandling eller henvisning
✓ Åben alle dage kl. 09-24

I nogle tilfælde skal beslutningen træffes hurtigt; dyret bliver akut syg eller måske så hårdt såret, at der ikke er noget alternativ. Andre gange er symptomerne mere diffuse, og det kan være sværere at vide, hvornår det er tid.

En gammel eller syg hund eller kat viser ikke smerte som vi gør. De kan ikke tale, så vi er nødt til at fortolke andre signaler. At dyret spiser er desværre ingen garanti for, at den har det godt.

Få hjælp fra en dyrlæge du er tryg ved, og tal om hundens eller kattens sundhed og velvære. Er tiden inde? Nogle gange er det svært at se dyret fra et objektivt perspektiv, måske vil vi ikke - eller kan ikke - se at dyret har smerter og har det dårligt. Du er velkommen til at kontakte en af ​​vores dyrlæger her på FirstVet for en indledende vurdering.

Book tid til aflivning

Når det er tid, skal du ringe til din dyrlæge og lave en aftale. Det er en vanskelig samtale, men personalet er vant til det og forstår hvis det er svært at tale om, og hvis stemmen skulle knække. Har du nogle specielle ønsker til hvordan det skal foregå? Dette kan du også sagtens tale om.

Kan dyrlægen komme hjem til os?

Ja, nogle dyrlæger tilbyder denne service, mens andre kun accepterer klinikbesøg. Ring rundt og spørg dyrlæger i lokalområdet, hvis du vil have din hund eller kat til at sove ind i hjemmet.

Skal børnene være med?

Nogle gange er børn med til aflivningen. Dette er noget der er velkomment i de fleste klinikker, og ofte tager børn aflivningen godt. Som forælder kender du dine børn bedst, og det er op til hver enkelt at træffe beslutningen. For nogle kan det være en god anledning til at tale om døden og sorg.

Hvad vil du gøre med kæledyret efter aflivningen?

Det kan også være godt at tage stilling til hvad du vil gøre med dit kæledyr efter aflivningen. Det mest almindelige er at kremere, og her kan man vælge mellem fælleskremering (når flere dyr kremeres samtidigt, og asken spredes i en mindelund på krematoriet) eller separat kremering, hvilket betyder at du får asken hjem i en urne. Mange kæledyrsejere spreder derefter asken et sted der har betydet meget for dyret, eller arrangerer en begravelse i haven. De fleste vælger dog fælleskremering.

I nogle tilfælde kan man endda vælge at tage kæledyret med hjem og begrave den. Hvad der er tilladt med hensyn til at sprede asken/begravelse reguleres af kommunen. Hvis du har planer om at begrave dit dyr derhjemme, skal du derfor sikker på, at det først er tilladt.

Ankomst hos dyrlægen

Når I ankommer til klinikken/dyrehospitalet, bliver I vist ind i et separat rum så hurtigt som muligt. Her varierer det lidt mellem forskellige klinikker/dyrehospitaler - hos nogle er der f.eks. mulighed for at komme ind via en separat indgang for at undgå at stå i venteværelset.

Rummet kan være et almindeligt undersøgelsesrum eller et specielt indrettet rum, der kun bruges til aflivninger. Nogle klinikker/dyrehospitaler tænder et lys og giver en behagelig kurv, som hunden kan ligge i. For katte er det normalt tryggest at blive i buret, men det kan variere mellem forskellige individer.

Ved aflivninger er det almindeligt at tage imod betalingen først. Det kan føles akavet, men det værdsættes ofte ikke at skulle stå med dette, efter at dyret er sovet ind.

Aflivningen - sådan foregår det

Dyrlægen vil introducere sig selv, og gøre sig bekendt med dit dyr i rummet. Her gennemgår dyrlægen hvad der vil ske, og fortælle hvordan du kan forvente, at dit kæledyr reagerer. Så får din hund eller kat en beroligende sprøjte. Hun eller han falder i søvn og ligger sig ned. I de fleste tilfælde gives sprøjten i musklen på låret eller i nakken, et stik som hunden eller katten sjældent reagerer meget på. Mens din hund eller kat falder i søvn, forlader dyrlægen ofte lokalet.

For en kat kan det føles trygt at trække sig tilbage i transportkassen efter den første injektion. Selvom katten ikke er så glad for at komme udenfor de vante rammer, giver transportkassen stadig tryghed på klinikken. Du kan lade lågen være åben og tale og kæle din kat hele tiden.

Hunden ligger sig på gulvet, enten nær dens ejer eller i et roligt hjørne. Nogle gange er der et blødt tæppe i rummet, hvor hunden kan vælge at ligge sig.

Når kæledyret er faldet i søvn, vil dyrlægen indsætte en dropkanyle i blodkarret på det ene forben. Dropkanylen er et lille plastikrør, der forbliver inde i karret og bruges f.eks. til når en patient skal have et væskedrop eller medicin direkte i blodet.

Din dyrlæge vil hele tiden fortælle, hvad der sker. Når dropkanylen er på plads, kontrollerer man om den sidder det rette sted, ved at injicere lidt saltvand. Dette påvirker slet ikke dyret. Når dropkanylen er kontrolleret, er det tid til at give aflivningsvæsken.

Ved meget syge eller gamle dyr, er det nogle gange svært at finde et egnet blodkar i forbenet (de har ofte meget lavt blodtryk), og man vil i de tilfælde undlade at lede for længe efter et egnet blodkar, og giver i stedet aflivningsvæsken direkte i hjertet eller i nyrerne. Det kan virket meget voldsomt at gøre det på den måde, men dyret mærker ikke noget til det, da det allerede er bedøvet fra den første injektion.

Aflivningsvæsken indeholder et narkosemiddel med så høj koncentration, at dyret vil synke dybere og dybere ned i bedøvelsen til dyb bevidstløshed, og til sidst stopper hjertet med at slå. Det går ret hurtigt når man først giver væsken, og normalt ses der slet ingen reaktioner i dyret. Nogle gange kan der komme en tung vejrtrækning eller måske et suk. Dette er ikke noget, som dyret er bevidst omkring (det er en refleks), men det kan sommetider opfattes som ubehageligt for dig som dyreejer.

Efter kort tid, vil dyrlægen lytte til hjertet. Når det er stoppet, er dyret sovet ind. Hunden eller katten lukker ikke øjnene af sig selv.

Hvad sker der bagefter?

Mange gange er det dråben for kæledyrsejeren når dyrlægen bekræfter, at hunden eller katten er gået bort. Man har sagt farvel til et højtelsket familiemedlem, og al anspændtheden inden besøget frigives. Personalet bakker normalt lidt væk og giver kæledyrsejeren tid til at sige farvel. Hvis du vil være alene i rummet med dyret et stykke tid, er det i orden at foreslå dette. Det er også i orden, hvis du ikke føler for det, og mest bare har lyst til at forlade lokalet. Personalet er lydhøre over for hvordan man ønsker det.

Alle reagerer forskelligt under aflivningen. Nogle græder, andre bider det i sig. Alle reaktioner er okay!

Når man kommer hjem efter aflivningen, føles det ofte meget tomt. Mange kæledyrsejere fortæller, hvordan de stadig hører lyden af ​​poterne derhjemme eller måske stikker deres hånd under bordet for at invitere hunden hen, der ikke længere er der. Det tager tid at vænne sig til det, og man skal sørge. Tøv ikke med at søge hjælp, hvis du føler at du har brug for at tale med nogen.

Hvis din hund eller kat er gået hurtigt bort, kan det være svært at forstå, hvad der skete. Hvordan kunne det blive sådan? Kunne jeg have gjort det anderledes? Det er vigtigt, at du taler med dyrlægen bagefter, hvis du har det sådan. Dyrlægen kan forklare hændelsesforløbet i fred og ro, så du ikke behøver at gå med ubesvarede spørgsmål.

Kontakt en dyrlæge

Her kan du kontakte en af vores dyrlæger, for en indledende vurdering eller bare en snak.

Flere artikler om Hund