Alkoholforgiftning hos hunde og katte
Kæledyr kan tiltrækkes af vores aftencocktails, især når de blandes med sød juice og likør. Hvis du har mistanke om, at dit kæledyr er kommet i kontakt med alkohol, eller viser tegn på alkoholforgiftning, skal du kontakte en dyrlæge så hurtigt som muligt. Her kan du læse mere om tegn og behandling af alkoholforgiftning hos hunde og katte!
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Man kan være uheldig at en lille hund, ved et uheld, indtager en meget stor alkoholisk drik, mens vi har vendt ryggen til. Men det kunne også være en meget stor hund som måske kun når at slikke af en drink (eller spise en bid af noget bagværk med alkohol), før du opdager det. Men hvornår er det et problem for dit kæledyr?
OBS: Hvis du har påført loppespray på dit kæledyr, som indeholder alkohol, og de udviser kliniske tegn som beskrevet nedenfor, skal du straks bade dem for at skylle så meget af produktet af, og herefter straks kontakte dyrlægen. Alkoholforgiftning er tidsafhængig og behandling af dit kæledyr, så hurtigt som muligt, kan redde dets liv.
Hvilken type alkohol er skadelig for kæledyr?
Der er tre typer alkohol, der kan skade dit kæledyr:
1. Ethanol (acetaldehyd) - omdannes til eddikesyre
Alkoholiske drikkevarer
Nogle desinfektionmidler
Gærende brøddej
Mange typer af flydende medicin
2. Methanol (træsprit) - omdannes til formaldehyd som omdannes til myresyre
Antifrostvæske
3. Isopropanol (acetone) - omdannes til kuldioxid
Nogle desinfektionsmidler
Neglelakfjerner
Nogle typer af loppespray til kæledyr
Hvad er tegn på alkoholforgiftning hos hunde?
Alkoholforgiftning kan forekomme ved indtagelse eller absorption gennem huden.
Leveren metaboliserer de tre ovennævnte typer alkoholer i tre forskellige metabolitter, der forårsager påvirkning på centralnervesystemet (CNS) såsom depression, forstyrrelse af hjertefunktioner, ændringer i blodets pH, hypotermi (nedsat kropstemperatur) på grund af varmetab via blodkar, der er blevet udvidet og hypoglykæmi (nedsat blodsukkerniveau).
Alkoholer, selv i små mængder, kan også irritere mave-tarmkanalen.
Symptomer på alkoholforgiftning hos kæledyr forekommer inden for 30-60 minutter efter indtagelse:
Opkast
Overdreven savlen
Diarré
Ataksi (nedsat koordination, beruset gang)
Rystelser
CNS-depression (centralnervesystemet)
Pulsen falder
Vejrtrækningsbesvær
Krampeanfald
Koma
Alkoholforgiftning hos kæledyr kan være dødelige, afhængigt af sværhedsgraden af blodsukkerniveauet, kropstemperaturen, åndedrætssvigt og m.m. Derudover kan nogle indånde deres egen opkast og udvikle lungebetændelse.
Hvad skal jeg gøre, hvis min hund viser tegn på alkoholforgiftning?
Giv ikke dit kæledyr alkohol. Hvis dit kæledyr ved et uheld indtager alkohol, skal du straks kontakte en dyrlæge. Hospitalisering og stabilisering kan være nødvendigt, og tiden er afgørende. Støttende pleje og overvågning er afgørende for at sikre det bedste resultat for dit kæledyr.
At bade et dyr, der er blevet beruset på grund af loppespray, kan være nyttigt, hvis det blev påført for nylig.
** Bemærk også, at mange færdigblandede drinksmix kan indeholde xylitol, som er en sukkererstatning, der er giftig for hunde.
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!