Er agern giftige for hunde?
De solbeskinnede efterårsdage opfordrer os til at komme ud på gåture med vores hunde. Hunde finder ofte sjove ting i naturen at lege med, f.eks. kastanjer og agern. Desværre kan de også give problemer hvis de tygger og spiser dem eller sluger dem hele. Læs her om hvad du kan gøre, hvis du mistænker din hund er blevet forgiftet!
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Symptomer på agernforgiftning
- Opkast
- Diarré med eller uden blod
- Sløvhed
- Mavesmerter
Årsag til agernforgiftning
Agern er frugter fra egetræer. Forgiftninger ses oftere hos klovdyr såsom køer og får, men det kan også opstå hos hunde. De primære giftstoffer i agern er tanniner (garvesyre). Jo yngre agernet er, desto højere er indholdet af tanniner; friske grønne agern vil derved være de giftigste. Og jo flere agern din hund indtager, jo større risiko er der for at den får agernforgiftning. Der ses oftest også en sammenhæng mellem størrelsen af hunden og mængden af agern indtaget, men der er ikke forskning nok om emnet endnu.
Læs mere: 7 ting som er farlige for dit kæledyr om efteråret
Diagnosticering af agernforgiftning
Opkast og/eller diarré er de mest almindeligt observerede symptomer på agernforgiftning hos hunde. Diarréen kan også være blodig. Man kan i nogle tilfælde også se agernstykker i afføringen eller opkastet. De kliniske tegn på agernforgiftning viser sig typisk 1-24 timer efter indtagelse. Andre kliniske tegn, der ofte ses, er mangel på appetit og sløvhed.
Tegn på en mild agernforgiftning fortager sig som regel 24-48 timer, efter de er startet. De største risici forbundet med voldsom opkast i denne sammenhæng, er dehydrering og ubalance i elektrolytniveauet, og det er anbefalet at kontakte en dyrlæge hvis man er bekymret for denne udvikling.
I sjældne tilfælde kan hunde udvikle en allergisk reaktion mod agern. Her ses primært udslæt og hævelser i hovedet og på ørerne.
Hvad skal jeg gøre for at hjælpe min hund?
I forbindelse med forgiftninger er det altid bedst at sørge for at undgå at din hund spiser agern. Det er ikke kun forgiftning med tanniner der kan give problemer, men et enkelt agern kan også sidde fast i mavetarmsystemet og forårsage en alvorlig forstoppelse. Hvis du ved eller har formodning om, at din hund har spist eller slugt agern rådes du til at kontakte en dyrlæge.
Læs også: Kastanjeforgiftning hos hunde
Hvornår skal man kontakte en dyrlæge?
Hvis du har mistanke om, at din hund har spist agern, skal du altid kontakte en dyrlæge. Hos FirstVet kan du altid booke en videokonsultation med en erfaren dyrlæge for at få hjælp til en indledende vurdering.