Skip to main content

4 farlige fristelser for dit kæledyr i påsken

Estimeret læsetid 2 minutter
4 farlige fristelser for dit kæledyr i påsken

Propfyldte påskeæg, farverige blomster og mad i overflod. Påsken er en herlig højtid, som værdsættes af de fleste. Men det kan også indebære farer for vores elskede kæledyr. Her er fire vigtige ting at tænke på i påsken, for dig med hund eller kat!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Påskeslik

I påskeæggene finder vi blandt andet chokolade, tyggegummi og visse nødder som er giftige for hunden.

  • Chokolade - Indeholder teobromin som er giftigt for hunde. Jo mørkere chokoladen er, desto højere koncentration af teobromin indeholder den, og jo farligere er den for din hund.
  • Tyggegummi - Xylitol er et sødemiddel som findes i mange tyggegummi og som hunde er meget følsomme for. De får i modsætning til mennesker, en øget insulinfrigørelse i blodet, hvilket kan give alvorligt lavt blodsukker. Nogle hunde får endda også leverpåvirkning af xylitol.
  • Nødder - Hvis hunden kommer til at sluge en hel nød, kan der være en risiko for at den sætter sig fast i hundens mave- og tarmkanal. Vær ekstra opmærksom på macadamianødder som anses for at være giftige for hunde. Tænk også på, at salte snacks og nødder kan give saltforgiftning.

Læs mere: Chokoladeforgiftning hos hund

Påskepynt

Det vi mennesker ser som påskepynt ser vores hunde og katte måske som spændende legetøj. Nysgerrige hunde eller katte kan derfor risikere at bide i påskepynten, f.eks. små påskekyllinger eller pynteæg, hvilket kan give maveproblemer. Hvis de har slugt pynten, og det ikke kommer ud den naturlige vej, kan det kræve en operation at få det ud.

Påskemad

Ligesom de fleste danske højtider, indebærer påsken ofte mad i store mængder. Som hunde- og katteejer, findes der flere ting at holde øje med:

  • Løg - Findes i meget påskemad, alt fra sildemadder til frikadeller. Alle typer af løg indeholder allicin og er farlig for hunde og katte.
  • Salt og fed mad - Kan i for store mængder forårsage mave- og tarmproblemer for både hunde og katte.
  • Vindruer - Er et populært tilbehør når der skal serveres ost og kiks. Men tænk på at vindruer er farlige for hunde, og kan i værste tilfælde forårsage nyresvigt.

Læs mere: Vinduer og rosiner

Påskeblomster

Både påskeliljer og tulipaner er giftige for både hunde og katte. Det er derfor vigtigt at overveje, hvor i hjemmet du placerer planterne, så dyrene ikke får adgang til dem. Påskeliljens løg er især farlig og kan forårsage problemer hvis den spises. Men selv resten af blomsten kan føre til forgiftning hos både hund og kat.

Hvornår skal man kontakte en dyrlæge?

Er du bekymret for at din hund eller kat har fået noget farligt i sig? Rådfør dig altid med en dyrlæge. Her kan du nemt booke en videokonsultation hos en af vores dyrlæger.


Offentliggjort: 6.4.2020
Senest opdateret: 29.3.2021