Skip to main content

Gode tips til kaninboligen

Estimeret læsetid 5 minutter
Gode tips til kaninboligen

Kaniner kan leve både indendørs og udendørs eller en kombination af begge. Her kan du læse hvilken typer bur der er bedst, og hvad du skal have i din kanins bur for at holde dem glade og sunde.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Indendørs kaninbur

Der er mange færdigproducerede kaninspecifikke bure, der kan købes. De fleste har tykke plastbunde og trådnet eller metalsider og -top. Disse er robuste og kan holde til kaniner, der tygger på dem. Hvis plastbunden er tynd og føles spinkel, vil din kanin sandsynligvis være i stand til at tygge igennem den over tid.

Buret skal være minimum 5 gange større end din kanin, det skal minimum være så stort, at kaninen kan ligge udstrakt, stå på bagben og hoppe rundt. Du kan også have din kanin i en løbegård eller frit i hjemmet i stedet for et bur. Dette giver ofte mere plads og glæde for kaninen. Bare vær sikker på at området er let at rengøre, og at din kanin ikke kan undslippe eller komme til skade.

Udendørs kaninbur

Disse typer bure er typisk forhøjede og lavet af træ og tråd. Sørg for, at dørene er robuste og har låse, der holder din kanin inde og rovdyr ude. Sørg for at der er krydsfiner i bunden, så din kanin har et sted at sidde og hvile, det må ikke være trådnet i bunden. Trådnet er hårdt for deres fødder og kan forårsage sår og smerter, hvis de ikke har andre steder at gå. Hvis gulvet er ubehageligt, kan din kanin også finde på at bruge al sin tid i toiletkassen, hvilket ikke er ideelt.

En del af buret skal være lukket eller overdækket, så din kanin har et sikkert sted at være, hvis det begynder at regne, eller hvis den bliver bange osv. Hvis du bor i områder, hvor det bliver varmt og fugtigt om sommeren, skal du have buret inde skyggen for at holde dem kølige. Til buret kan knyttes en løbegård så kaninen har god plads til at bevæge sig på.

Vintermodifikationer for udendørs kaniner

Kaniner tåler meget koldt vejr. Du skal dog holde trækvinde nede, eventuelt ved at bruge pap, plexiglas eller plast til at dække størstedelen af ​​lugen til buret. Dæk ikke lugen helt, da din kanin stadig har brug for frisk luft. Du kan også flytte dit kaninbur ind i garagen for at holde dem varmere og reducere vindeksponeringen.

Udskift vandet mindst to gange dagligt, da det kan fryse til, og du vil aldrig have, at din kanin skal være uden vand. Kaniner, der bor udendørs, har også brug for mere mad i vintermånederne.

Læs også: Sådan plejer man kaniner og andre gnavere om vinteren

Særlige overvejelser for dit kaninbur

Burdøre

Sørg for at holde burdørene lukket, når du ikke er i nærheden for at overvåge din kanin. De er meget nysgerrige og kan komme i problemer ved at tygge på elektriske ledninger, møbler, sko og gulvbrædder.

Madskåle

Sørg for at have en tung madskål. Kaniner elsker at vende tingene om, så en tung skål hjælper med at forhindre dette og undgå madspild.

Læs også: Guide til fodring af kaniner

Høhæk

Hav gerne hø på gulvet/jorden, men hæng også noget fra toppen eller siderne af buret i en høhæk. Kaniner er renlige, men kan også urinere og defækere i høet på jorden, så med høhækken vil der altid være rent, frisk hø, som de kan spise. Du kan også hænge friske grøntsager op, som de kan finde og spise. Giv frisk hø dagligt.

Vand

Vandflasker eller tunge skåle er begge en mulighed. Vandflasker foretrækkes ofte, da kaninerne ikke kan vende den og spilde vand, samtidig holdes deres pels ren og tør. Hvis din kanin ikke er vant til en vandflaske, kan du lægge lidt sød frugtsaft på vandflaskespidsen, for at tilskynde dem til at prøve det. Vandet skal skiftes dagligt.

Strøelse

Din kanin har brug for bløde overflader at sidde og ligge på. Du kan bruge lag af hø, papirbaseret strøelse eller spåner. Vær forsigtig med træspåner, da nogle typer kan have en irriterende lugt og få din kanin til at nyse og få løbende øjne. Strøelsen skal udskiftes mindst to gange om ugen eller oftere, hvis din kanin ikke har en separat toiletkasse.

Toilet

Du kan få toiletkasser med lave kanter, der er designet til at være i et hjørne af din kanins indhegning/bur og til andre områder af huset. Du kan bruge strøelse, eller hø i kassen. Skift det dagligt. Kaniner er renlige af natur og går på toilettet det samme sted næsten hver gang.

Skjul

Kaniner er byttedyr, og de kan let blive skræmt af høje lyde, hurtige bevægelser og endda skygger. Sørg for, at din kanin har en skjulekasse i indhegningen/buret og et par rundt om i huset, som den kan gemme sig i, når det er nødvendigt.

Legetøj

Hav legetøj rundt i huset og i buret til din kanin. Ting de kan tygge i, er ideelle, såsom toiletpapirruller, kurve eller halmgenstande der er fri for maling. Du kan også bruge træ-tyggelegetøj fra dyrebutikken, visse pinde og grene (pas på, da nogle er giftige), og du kan også skjule mad og godbidder, som de kan finde.

Læs også: Hvilke planter er giftige for kaniner?

Udendørstid

Din kanin skal aldrig efterlades uden opsyn i haven. Det tager kun et sekund for et rovdyr som en kat, hund eller rovfugl (for at nævne nogle få!) for at få fat i din kanin. En kaninindhegning, lukket gårdhave og hundegård er alle en mulighed for at hjælpe med at holde din kanin mere sikker, når du er udenfor.

Læs også: Maddikeangreb hos kaniner

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 9.4.2021
Senest opdateret: 24.6.2021