Granulocytær anaplasmose (tidl.: Ehrlichiose) hos hunde og katte

Indledning

Granulocytær anaplasmose (tidligere kaldet ehrlichiose) er forårsaget af bakterien Anaplasma phagocytophilum, og spredes af den almindelige skovflåt (Ixodes ricinus) i Danmark. Der er også en sygdom kaldet monocytisk ehrlichiose, den er forårsaget af bakterien Ehrlichia canis og spredes af den brune hundeflåt/husflåt (Rhipicephalus sanguineus). Denne sygdom findes normalt ikke i Danmark, men importerede hunde eller hunde, der har været på ferie i områder, hvor sygdommen er til stede, kan blive påvirket af sygdommen. Hvis du læser om ehrlichiose og anaplasmose online, er det vigtigt at kende forskellen, da sygdommene ikke er nøjagtigt de samme. Når danske dyrlæger taler om anaplasmose, mener de normalvis granulocytær anaplasmose. Denne artikel handler kun om granulocytær anaplasmose.

Flåtbåren sygdom

Anaplasmose spredes via flåtbid. Mange af flåterne i Danmark bærer på smitten. Bakterien overføres, når flåten har suget blod i cirka en til to dage. Mange hunde og katte har mødt smittet i løbet af deres liv (undersøgelser i 90'erne har vist, at mange hunde uden symptomer har antistoffer mod sygdommen). De fleste bliver dog ikke syge, selvom de er inficeret - kattens/hundens krop er i stand til at håndtere og uskadeliggøre selve infektionen.

Symptomer

Hos hunde er granulocytær anaplasmose relativt velbeskrevet og velkendt. Sygdommen forekommer også hos katte, men der er meget lidt forskning på katte og denne sygdom.

Som tidligere nævnt, bliver mange dyr ikke syge, selvom de er blevet smittet.

For hunde der bliver syge, ser det ud til at tage cirka en til to uger fra flåtbidet, indtil hunden udvikler symptomer.

Symptomerne på anaplasmose er ofte uspecifikke, f.eks.:

• Feber (over 39 grader)
  
• Træthed
  
• Dårlig appetit
  
• Hunden ser ud til at have smerter i kroppen
  
• Er stiv og uvillig til at bevæge sig

Mere sjældne symptomer er hoste, diarré og opkastning, blege slimhinder og blødning. Disse symptomer kan også ses i flere andre sygdomstilstande.

Hvis man tager en blodprøve fra en hund, der er akut syg med anaplasmose, kan man ofte finde mangel på blodplader (trombocytter; blodceller, der gør blodet i stand til at størkne) og færre eller flere lymfocytter (en type hvide blodlegemer) i hundens blod.

Hos katte er der ikke meget information om sygdommen, sygdommen ser ud til at være mere usædvanlig hos katte. De katte, der er smittede, har problemer med høj feber, smerter og stivhed i kroppen. Ofte foretrækker katten bare at ligge og hvile, den har nedsat appetit og drikker dårligt.

Det er ikke fastslået, om anaplasmose er en kronisk sygdom eller ej. I de undersøgelser, der er udført på hunde, ser hunden imidlertid ud til at komme sig fra anaplasmose efter behandling.

Diagnose

Anaplasma phagocytophila inficerer hvide blodlegemer. Hvis man tester hunden eller katten, når den har feber, er det ret almindeligt at se bakterien i en blodudstrygning. Bakterien fremstår som små prikker eller striber inde i de hvide blodlegemer. Der er også andre årsager til ændringer i de hvide blodlegemer, så for at være sikker på, at det virkelig handler om anaplasmose, kan dyrlægen sende blodprøven til et laboratorie, for at få hjælp til at lave en PCR-analyse. Ved analysen ses der efter DNA fra Anaplasma phagocytophila, og hvis prøven er positiv, og hunden/katten har typiske symptomer, er dyret sandsynligvis syg med anaplasmose.

Man kan også tage blodprøver for at kontrollere, om hunden/katten har antistoffer mod Anaplasma phagocytophila. Problemet med antistoffer er, at dyret kan have antistoffer mod infektionen, selvom det ikke er akut syg af anaplasmose: Antistofferne kan nemlig være i kroppen i flere år, efter at dyret er kommet i kontakt med infektionen. Både antistoffer og typiske symptomer kræves, for at mistænke anaplasmose. For at forsøge at fastslå en diagnose, tager dyrlægen sommetider såkaldte parprøver, hvilket betyder at man kontrollerer mængden af ​​antistof i blodet med et par ugers mellemrum. Hvis det er en akut/ny infektion, stiger antallet af antistoffer i blodet ofte.

Behandling

Anaplasmose behandles med antibiotika, normalt med doxycyclin i ca. 10 dage. Hunden/katten bliver normalt meget mere frisk inden for 1-2 dage efter behandlingens start.

Det er godt at vide, at doxycyclin har som en "bivirkning", at hunden ofte bliver lidt mere frisk og glad under selve behandlingen, uanset hvad hunden er syg af (det er uklart, om den samme bivirkning forekommer hos katte). Det betyder, at hvis hunden bliver lidt værre igen, efter at antibiotikabehandlingen er afsluttet, er det normalt ikke et tegn på, at den har brug for en længere antibiotikabehandling, men måske snarere et tegn på, at der er et andet problem bag hundens symptomer. Hundene, der er dårlige af anaplasmose, bliver normalt markant meget bedre på 1-2 dage, og derefter fortsætter hunden med at være rask, selv når antibiotikabehandlingen stoppes.

Forebyggende

For at mindske risikoen for, at hunden/katten bliver syg, er det vigtigt at gå igennem pelsen og huden dagligt i flåtsæsonen (selvom dyret behandles med et flåtmiddel). Hvis du bor i et område, hvor der er masser af flåter, anbefales det ofte, at dyret behandles med et lægemiddel, der afskrækker flåter. Der findes både receptpligtige og håndkøbsmedicin: spot-on, halsbånd og tabletter.

Læs omhyggeligt pakningen, så dyret får den korrekte dosis, og kontroller også, at produktet er til den rigtige art, da der er flåtmidler (indeholdende permetrin) til hunde, som i værste fald kan få katten til at dø, hvis man kommer til at behandle katten med det.

Læs også: Sådan beskytter du bedst din hund og din kat mod flåter

Læs også: Borreliose hos hunde

Hvornår skal man kontakte en dyrlæge?

Hvis du har mistanke om, at din kat er blevet inficeret med en flåtbåren sygdom, skal du altid kontakte en dyrlæge. Hos FirstVet kan du altid booke en videokonsultation med en erfaren dyrlæge for at få hjælp til en indledende vurdering.