Halloween med hund og kat
I højtiderne er der særlig høj risiko for, at hunde og katte kan spise farlige ting og giftig mad. Læs vores tips til en sikker Halloween!
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Farlig mad
Som ved alle andre højtider, stilles der ekstra lækker mad frem til Halloween, og det er fristende at tilbyde hunden eller katten en smagsprøve.
Undgå at give følgende:
- rå græskar
- fed mad
- mad med mange krydderier
- mad med meget salt
Farligt slik
Det tilrådes ikke at give hund eller katte slik til mennesker, da det høje sukkerindhold og visse tilsætningsstoffer kan irritere maven og tarmen.
Der findes også slik, der er direkte giftigt for kæledyrene:
- chokolade
- slik i indpakningspapir
- slik eller tyggegummi som indeholder xylitol (sødemiddel)
- vindruer og rosiner
- nødder
Læs mere: Chokoladeforgiftning hos hund
Derfor er det bedre at købe hunde- eller kattegodbidder, som man ved, at dyret tåler og synes om, og give det i stedet for menneskeslik.
Halloween-dekorationer
Tænk på at hunde og katte muligvis også finder det spændende, at lege med dekorationer til at pynte hjemmet med. Der er en risiko for, at de sluger eller spiser noget, der i værste fald kan sidde fast i maven eller tarmen. Hold derfor dyrene væk fra alle pyntegenstande, for at mindske risikoen for at de spiser noget upassende.
Kan man tage med hunden på trick-or-treat?
Hav for øje, at hunde sommetider finder udklædte mennesker uhyggelige. Hvis hunden også er bange for høje lyde eller lignende, er det bedst at lade den blive hjemme når man skal gå på "trick-or-treat" med børnene. En anden grund til at lade hunden blive hjemme kan være, at du ikke ved hvem der åbner, når du ringer på hos fremmede - det kan være en anden hund, der ikke kan lide andre hunde, katte eller en person som er bange for hunde.
Udklædninger til dyr
De fleste hunde og katte bryder sig ikke om at blive udklædt, så derfor bør man undgå dette til Halloween. Der findes lidt forskelligt legetøj til hunde med Halloween-tema, som man i stedet kan bruge, hvis man ønsker at inkludere hunden i en sjov leg. Hvad med f.eks. at lade den holde på en sjov bold med hugtænder på?
Sjove ting at lave i stedet
- Lad børn gemme mad/godbidder indenfor, som den skal søge efter
- Giv hunden et lækkert tyggeben
- Aktivér katten med et sikkert kattelegetøj uden farlige snore
Læs mere: Aktivering af sin hund indendørs og udendørs
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!