Skip to main content

Hjælp! Min hund har dårlig ånde

Estimeret læsetid 4 minutter
Hjælp! Min hund har dårlig ånde

Du har muligvis bemærket at din hund har dårlig ånde (halitosis) eller tandproblemer. Ofte vil dette blive opdaget ved det årlige sundhedstjek hos dyrlægen. Tandproblemer er nemme at opdage og forebygge. I denne artikel vil vi se på årsager og tegn på tandproblemer, hvordan du selv kan hjælpe dit kæledyr og hvornår du skal kontakte din dyrlæge.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Årsager til dårlig ånde

I en sund mund skal tandkødet være ensartet lyserøde og fugtige, og tænderne skal være skinnende hvide (tandkronerne) inklusiv kindtænderne helt bagerst i munden! Dårlig ånde er ikke normalt og kan skyldes mange forskellige ting. For eksempel tandsygdomme, kost, ting der sidder fast i munden, nyre- eller leversygdom, diabetes, luftvejsinfektioner eller fyldte analkirtler.

Når plak (klæbrig hvid belægning udskilt af bakterier) opbygges på tænderne, kan der dannes kalkudfældninger, hvilket bliver til tandsten. Tandsten er en hård, brun substans, der fæstner sig til tænderne og giver bakterier adgang til at sætte sig på tandens overflade. Plak og tandsten medfører inflammation i tandkødet, også kaldet tandkødsbetændelse (gingivitis). Dette påvirker oftest tandkødet ved tanden. Tandkødsbetændelse giver rødt, hævet eller blødende tandkød.

Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan det give bakterier i plakken adgang til at trænge ind i tanden under tandkødet. Forbindelsen mellem tand og tandkød svækkes, og der dannes lommer med bakterier, der giver yderligere skade på tanden. På dette trin er tandkødsbetændelse som regel smertefuldt, men kan stadig blive helbredt ved hurtig behandling for at fjerne plak og tandsten.

Betændelse i tandens støttende strukturer kaldes periodontitis. Hvis man ikke behandler dette vil periodontitis skade tandens strukturer og de omgivende ligamenter. Det ødelægger også knoglen under tandkødet, det betyder at tandens løsnes og kan medføre at tænderne falder ud. Bakterier fra det beskadigede væv kan trænge ind i blodbanen og kan give hjertesygdomme, som f.eks. hjerteklapbetændelse.

Tegn på sygdomme i mundhulen

  • Dårlig ånde
  • Rødt, inflammeret eller irriteret tandkød
  • Savlen eller overdreven spytproduktion
  • Adfærdsændring ved fodring: mindre villig til at spise, tygger med den ene side, sluger foderet, foretrækker vådfoder, vil ikke længere tygge i de sædvanlige godbidder, giver udtryk for smerte når de tygger i noget hårdt
  • Vil ikke længere lege med legetøj
  • Hævelse i ansigtet: kan tyde på en byld
  • Tab af tænder

OBS! Som dyrlæge oplever man ofte, at en ejer mener, at hunden ikke har ondt i sine tænder, fordi den stadig spiser sit tørkost. Dette er en skrøne. En hund kan godt gå rundt med store smerter i sine tænder, selvom den tygger. Den tygger bare i den side, hvor det gør mindst ondt. Dette kan sammenlignes med mennesker: vi holder heller ikke op med at spise, fordi vi har tandpine.

Hvordan kan du hjælpe din hund?

  • Forebyggelse: tandbørstning af din hunds tænder dagligt, er den bedste metode til at fjerne og forebygge opbygning af plak
  • Brug en fingertandbørste eller en hundetandbørste og tandpasta. Dette kan købes hos dyrlægen eller i dyrehandleren
  • Det vil tage tid at vænne din hund til at få børstet tænder. Du kan få råd til hvordan du børster tænderne her
  • Hvis du synes det er vanskeligt at børste din hunds tænder, er der andre tilgængelige metoder til at reducere plak, men de er alle beregnet som et supplement til tandbørstning:
    • Tilskud til drikkevand: for eksempel Virbac Aquadent
    • Mundskyl: for eksempel Virbac Hexarinse
    • Tilskud til foder: for eksempel ProDen PlaqueOff® Powder
  • Foderændring. Tørfoder er mere slibende end vådfoder og kan hjælpe med at forebygge ophobning af plak. Specialiserede tanddiæter er designet til at rense tænderne ved at få hunden til at tygge sit foder. For eksempel, Royal Canin Dental, eller Hills t/d, der findes i to forskellige størrelse der passer til mindre hunde såvel som større racer.
  • Vælg et fodermærke af god kvalitet, der er lavt i sukkerindhold, hvis din hund kun vil spise vådfoder.
  • Opmuntre din hund til at lege med legetøj af reb: Fibrene vil gnide imod deres tænder, mens den tygger.

Behandling af tandsygdomme

Når først plak har fæstnet sig på tandens overflade kan det kun fjernes ved mekanisk rensning. Tandbørstning vil fjerne mindre belægninger af plak. Ultralydsrensning og polering er dog nødvendigt for mere fremskredne tilfælde. Fuld narkose er nødvendigt for at kunne gennemføre en grundig rensning og polering, samt for at vurdere tændernes og tandkødets sundhedstilstand. Tandrøntgen kan være en mulighed, der kan vurdere tandrødderne og finde tegn på sygdom inde i tanden, der ikke er synlige ved det blotte øje. Mens hunden er i narkose, kan det være anbefalet at trække tænder ud, der er knækket eller har betændelse omkring en eller flere rødder.

Hvornår skal du kontakte din dyrlæge

  • Hvis din hund har dårlig ånde
  • Hvis du opdager nogle af de ovennævnte tegn på sygdomme i tænderne
  • Hvis din hund er øm i munden eller ændrer hvordan den spiser sin mad eller tygger i ting

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 30.12.2020