Article 22 20170421100538

Hugormebid hos hund

I Danmark findes kun en slags giftig slange, hugormen. Læs vores artikel for at lære mere om hvordan slangegiften påvirker kroppen, og hvad du som ejer skal gøre, hvis du har mistanke om, at din hund er blevet bidt.

Få dyrlægehjælp direkte på mobilen.


✓ Gratis for dyr med sygeforsikring hos vores samarbejdspartnere
✓ Rådgivning, behandling eller henvisning
✓ Åben alle dage kl. 09-24

I Danmark findes kun en slags giftig slange, nemlig hugormen (Vipera berus), mens den anden slangeart, snogen, er ufarlig.

Hugormen er normalt grå eller brungrå med et sort zigzagmønster på bagsiden. Der findes dog mørke, næsten helt sorte individer. Ormen er adskilt fra snogen (Natrix natrix), idet sidstnævnte er lysegrå til brun, og normalt har en gul-hvid plet på hver side af hovedet.

Årsag

En slange som bliver overrasket eller trængt op i en krog, kan bide i selvforsvar. Det er dog ikke altid at slangen sprøjter gift når de bider. Giften er "dyrebar" for slangen, og ønsker ikke altid at spilde giften. Derfor er mange bid tomme advarselsbid, såkaldt "tørbid". Givetvis skal man ikke vente med at se, om biddet var giftigt eller ej, men istedet straks følge de nedenfor beskrevne forholdsregler. Teorien om at hugorme kan vælge hvor meget gift de injicerer er omstridt. Det kan også være, at mængden af gift varierer afhængigt af, hvornår slangen sidst har bidt, slangens alder osv.

Hugormen dræber sit bytte ved at forårsage skade på blodkar og blodlegemer, hvilket fører til chok og problemer for blodet at størkne. Giften lammer slangens små byttedyr og hjælper slangen med at fordøje byttet, efter det er slugt. Virkningen i en lille mussekrop bliver større end hos en hund, men selv hunde kan dø som følge af en slangebid. Nogle hunde der overlever slangebid kan få nyreskade, hvilket i værste tilfælde kan blive et permanent problem. Imidlertid er størstedelen af alle hunde kommet sig helt og uden mén efter et slangebid.

Symptomer på hugormebid

Hundeejeren når sjældent at se hugormen, men tit hører man hunden hyle og springe afsted. Mange hunde bliver hurtigt trætte og slatne, og der opstår hurtigt en hævelse omkring bidsteddet inden for en halv time. Hævelsen er meget smertefuld, og hvis du inspicerer huden nøje, kan du undertiden se et eller to små nålelignende huller, som er selve bidestedet.

Hævelse omkring næsen er normalt det, der skræmmer katteejeren mest, men det er meget sjældent at en kat hæver op inde i selve luftvejene, og får akutte problemer med at trække vejret. Faktisk er det farligere for hunden at blive bidt i benene eller nakken end i næsen. Dette skyldes formentligt, at der er bedre blodcirkulation i disse områder, så giften transporteres hurtigere rundt.

Mange hunde får ikke værre symptomer end hævelse, smerter og træthed, og derefter heler de selv inden for et par dage. I mere alvorlige tilfælde spreder virkningen af ​​slangegiften i kroppen sig, hvilket forårsager blødning i slimhinder og hud, karskader i kroppen med forandringer især i nyrerne, men også leveren og lungerne. Når de indre organer bliver mere og mere beskadiget, falder mister hunden sin bevidsthed, hjertet slår hurtigere og måske mere uregelmæssigt. Og i sidste ende kan kroppen ikke længere klare sig, og hunden dør med blodcirkulationskollaps.

Diagnose

Oftest er diagnosen åbenlys, når hunden kommer til klinikken. Sommetider har hundeejeren set hugormen, men selvom ingen har set hvad der skete, er den svære hævelse og smerter normalt nok til at mistænke et slangebid. Hvis man finder typiske bidhuller, er diagnosen klar.

Behandling af hugormebid

I akutte tilstande er det vigtigste at forholde hunden i ro. Jo mere den bevæger sig, desto hurtigere pumpes giften rundt i kroppen. Rør ikke ved bidstedet, prøv ikke at suge giften ud, køle området ned eller gøre noget andet; det kan også få giften til at sprede sig hurtigere. Kontakt straks en dyrlæge.

Tidligere blev kortison/binyrebarkhormon altid ordineret til slangebid. Nu er der studier på både dyr og mennesker, der viser at kortison ikke øger overlevelsen. Nogle undersøgelser har vist, at dyr, der modtog kortison, havde højere dødelighed (det vides imidlertid ikke med sikkerhed, om det er knyttet specifikt til kortison eller til noget andet). Derfor anbefales rutinemæssig kortison ikke længere. Kortison kan dog stadig overvejes under visse omstændigheder:

  • Hvis dyret har meget lang transporttid til nærmeste dyrlæge (dvs. hvis der ikke er anden behandlingsmulighed), kan kortison lindre dyrets smerter og forbedre almentilstanden.
  • Til dyr som tidligere har reageret med anafylaktisk chok på f.eks. slangebid eller hvepsestik.

Det bedste er at ringe til den dyrlæge, som du har til hensigt at gå til, og spørge, om der skal gives kortison eller ej. Kortison må dog IKKE under nogen betingelser anses som en modgift, for det er det ikke! Selvom hvis dyret har modtaget kortison, skal det straks til dyrlægen.

Antibiotika er sjældent brugt til slangebid. Hvis vævsskaderne på bidsteddet bliver omfattende, kan det undertiden være nødvendigt med antibiotika, eller hvis katten udvikler symptomer, der kan tyde på blodforgiftning.

Hos dyrlægen er behandlingen fokuseret på såkaldt understøttende behandling. Dette involverer primært væskedrop, smertelindring og overvågning af hjertefunktion samt blodprøver til kontrol af f.eks. røde og hvide blodlegemer, blodsukker, lever- og nyreværdier, blodprotein osv.

Det er blevet mere almindeligt at behandle med antiserum/modgift. Især hos de hunde, der er mest alvorligt syge med alvorligt nedsat almentilstand og påvirkninger på hjerterytmen. Der er dog meget lidt information om antiserum og hunde til rådighed. For mennesker anbefales det man giver modgift med det samme, hvis patienten har det skidt eller har voldsomme hævelser. Når det kommer til katte og hunde, ser nogle ud til at være i stand til at få alvorlige reaktioner fra modgiften, og det antages også, at hvis en hund har fået modgift en gang, er der en større risiko for, at hunden får en reaktion, hvis det er nødvendigt at få modgift igen. Modgift er også relativt dyrt. Så man ved ikke rigtig hvornår det er bedst at bruge modgift til dyr. Forhåbentlig kommer mere forskning i området snart.

Ofte følges dyret op med nye blodprøver i et par uger, efter at dyret er udskrevet af dyrlægen, da der kan komme forsinkede reaktioner fra slangegiften eller antiserum/modgiften. Det anbefales også at undgå anstrengende aktiviteter i den næste måned efter slangebid.

Kan man forebygge slangebid?

Forsøg at være ekstra opmærksom på varme forårs- og sommerdage, da slanger ofte kan ligge og solbade på stien eller på vejen. Ellers er det svært at forebygge. Du kan være forberedt på hvordan man bør forholde sig til mistænkte slangebid, og sørge for at nummeret på den nærmeste dyrlæge er let tilgængeligt.

Flere artikler om Hund