Skip to main content

Cherry eye hos hunde

Estimeret læsetid 3 minutter
Cherry eye hos hunde

Hunde har et tredje øjenlåg, der findes i hjørnet af hvert øje, tættest mod snuden. Du har muligvis set et lille, lyserødt, trekantet stykke væv svinge kort hen over din hunds øje, når de gaber? Dette er det tredje øjenlåg, og det er en vigtig og helt normal del af øjet. Det tredje øjenlåg indeholder en tåreproducerende kirtel, som er vigtig for at smøre hornhinden. Cherry eye (eller kirsebærøje) kan være en smertefuld tilstand, fordi den udsatte kirtel hurtigt bliver betændt og øm.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Symptomer på cherry eye

Når det tredje øjenlåg springer ud af det indre hjørne af øjet, ligner det et lille kirsebær, deraf navnet 'Cherry eye'. Det er let at få øje på, som en lyserød til rødlig klump i det indre hjørne af din hunds øje.

Årsager til cherry eye

Cherry eye forekommer ofte uden særlig grund. Det kan forekomme i et eller begge øjne og normalt inden etårsalderen. Visse racer er mere tilbøjelige til at udvikle cherry eye. Disse inkluderer engelsk bulldog, fransk bulldog, beagle, grand danois, cocker spaniels, bull mastiff og shar pei.

Hvad kan du gøre for at hjælpe din hund?

Hvis din hund udvikler cherry eye, skal det undersøges hos en dyrlæge. Øjne er meget følsomme og sarte strukturer, og hurtig behandling er vigtig.

Cherry eye menes at være arveligt, så det er ikke en god idé at opdrætte fra hunde, der har haft denne tilstand.

Hvis cherry eye forekommer hos en hvalp eller en ung hund, er det vigtigt at rapportere det til opdrætteren.

Behandling af cherry eye

Behandlingen skal opstartes snarest, fordi det gør tilstanden nemmere at behandle. Medicinsk behandling er normalt det første, som din dyrlæge vil anbefale. Det dæmper betændelsen i øjet før og efter operationen. Smørende øjendråber (falske tårer, f.eks. "SentrX" eller "Systane") bruges til at holde øjet og kirtlen fugtig, og forhindrer at det tørrer ud. Antiinflammatoriske øjendråber reducerer hævelse og betændelse, hvilket kan hjælpe kirtlen med at krympe i størrelse. Antibiotikaøjendråber er ikke altid nødvendige, men kan anvendes hvis der er infektion.

Dråberne påføres typisk på det berørte øje flere gange om dagen i behandlingsvarigheden.

Kirurgi er næsten altid nødvendigt for at holde kirtlen i det tredje øjenlåg, og få den tilbage på det rigtige sted. Desværre er det almindeligt at cherry eye kommer tilbage, trods korrekt behandling. Flere forsøg kan være nødvendige for at helbrede det fuldstændigt. Henvisning til en øjenspecialist dyrlæge er undertiden påkrævet. Efter operationen har din hund brug for en krave. Dette er afgørende for at forhindre dem i gnide eller klø sig i øjet, indtil det er helet helt. For at reducere risikoen for at cherry eye gentager sig i perioden efter operationen, bør aktiviteter, der øger trykket i din hunds øjne (såsom løb og leg) undgås. Halsbør bør undgås, og der skal bruges en sele i stedet.

Tidligere blev kirtlen nogle gange fjernet. Dette anbefales dog ikke længere, da kirtlen udfører en vigtig funktion; nemlig tåreproduktionen. Fjernelse kan resultere i en tilstand kaldet "keratokonjuktivitis sicca"/KCS (tørre øjne), hvor en utilstrækkelig mængde naturlige tårer forårsager tørre og smertefulde øjne. Hunde, der har haft cherry eye, kan også få tørre øjne. Af denne grund vil din dyrlæge måske kontrollere din hunds tåreproduktion fra tid til anden, ved hjælp af en hurtig og enkel test i konsultationslokalet.

Hvornår er det tid til at besøge en dyrlæge?

Hvis du bemærker at din hund har cherry eye, er det vigtigt at booke en hurtig aftale med din dyrlæge.

Læs mere: Hold øje med din hund eller kats øjne

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 23.11.2020
Senest opdateret: 7.4.2021