Skip to main content

Hvorfor er sten fra frugt giftige for dyr?

Estimeret læsetid 3 minutter
Hvorfor er sten fra frugt giftige for dyr?

Frugtsten, heriblandt sten fra kirsebær, abrikos og ferskner er giftige for kæledyr og kan forårsage problemer hvis de sluges hele. Denne artikel forklarer de mest almindelige problemer og symptomer som indtagelse af frugtsten medfører hos hund, så du ved, hvad du skal være opmærksom på!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Hvorfor er frugtsten giftige?

Sten fra frugter af Prunus-slægten, heriblandt kirsebær, abrikos, blommer og ferskner, er alle giftige. Mangosten er også giftige. Den giftige bestanddel er stoffet cyanid eller en forløber for dette. Da det er den indre kerne af stenen, der er giftig, skal stenen nedbrydes for at giftstoffet kan frigøres.

Da de fleste hunde og katte ikke tygger tilstrækkeligt hårdt på sten eller indtager en stor sten, er de som regel ikke i høj risiko for at blive forgiftede. Heste, kvæg og andre store husdyr er i meget større risiko for at for at blive forgiftet, da de kværner fødeemner inden de sluger dem, og indtager en større mængde knuste frugtsten.

Symptomer ved cyanidforgiftning

  • Akut død inden for minutter til timer efter indtagelse (i større mængder)

  • Overdreven savlen

  • Hurtig og/eller besværet vejrtrækning

  • Rysten

  • Kramper

  • Hurtig puls

  • Rødlige slimhinder

  • Udspilede (store) pupiller

Hvorfor er cyanid i frugter giftigt?

Cyanid påvirker kroppens jernforsyning. Dette påvirker de røde blodlegemers evne til at transportere ilt rundt i kroppen (røde blodlegemer kan betegnes som et jerncenter med ilt vedhæftet). Ved en cyanidforgiftning kan ilten stadig binde til jerncentret, men er ikke tilgengængeligt for kroppens brug. Kroppen tror derfor at den mangler ilt, og derfor øges vejrtrækningen, hvilket øger iltmængden i blodet. Resultatet er for meget ubrugeligt ilt i blodet, og dette er årsagen til de symptomer, man ser.

Obstruktion i maven eller tarmen

Eftersom hunde og katte sjældent indtager eller knækker et stort antal frugtsten, er de i større risiko for at stenene blokerer for passagen gennem maven eller tarmen (obstruktion). Overgangen fra mave til tyndtarm samt fra tyndtarm til tyktarm, er mere snæver end resten af mavetarmkanalen. Derfor er disse udsatte steder, hvor frugtstenene kan sætte sig fast. Er stenen for stor, eller er der for mange, kan der opstå en blokering.

Symptomer ved obstruktion i maven eller tarmen

  • Opkast

  • Tør hoste

  • Savlen

  • Nedsat eller manglende appetit

  • Sløvhed

  • Mavesmerter

Hvad skal jeg gøre, hvis mit dyr har spist en frugtsten fra et kirsebær, en fersken, en blomme eller en nektarin?

Det kan tage op til flere dage for en frugtsten at passere hele mavetarmkanalen. I dette tidsrum, kan stenens ru ydre forårsage smerte mens den bevæger sig igennem. Hvis dit dyr udviser to eller flere af ovenstående symptomer, bør du straks tage den til dyrlægen, som kan foretage en grundig klinisk undersøgelse og måske også tage røntgenbilleder for at se efter tegn på blokering.

Der kan være behov for at operere frugtstenen ud med det samme. Hvis blokeringen ikke fjernes, kan det resultere i alvorlige komplikationer; tarmen kan briste eller en del af tarmvæggen kan gå til grunde, hvilket kan medføre alvorlige infektioner, blodforgiftning og endda døden.

Læs også:

Kastanjeforgiftning hos hunde

Er vindruer og rosiner giftige for hunde?

Kontakt altid en dyrlæge, hvis der er mistanke om forgiftning!

Hvis der er mistanke om forgiftning, er det vigtigt at dyret får hjælp så hurtigt som muligt. FirstVet kan hjælpe dig med at prøve at identificere giften, og henvise den hurtigst muligt til en lokal åben dyreklinik - men lad ikke eventuel ventetid hos os forsinke turen til en fysisk dyrlæge!

Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her.


Offentliggjort: 25.3.2021
Senest opdateret: 25.6.2021