Skip to main content

Hvorfor kaster min hvalp op?

Estimeret læsetid 3 minutter
Hvorfor kaster min hvalp op?

Tillykke med familieforøgelsen! Du har uden tvivl oplevet de glæder, som en hvalp giver, men nu kaster den op. Hvad kan dette skyldes? Hvad skal du gøre? Hvor alvorligt er det? I denne artikel gennemgår vi årsager og behandling af opkast hos hvalpe.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Infektiøs sygdom

Ligesom børn er hvalpe mere modtagelige for mange slags sygdomme, især i den periode, hvor de endnu ikke er fuldt beskyttet af deres vaccinationer. Sygdomme som parvovirus, hageorm, rundorm, giardiasis og coccidiose er kan nemt ramme unge hvalpe, og kan alle føre til opkast og diarré.

Det vil ofte være disse sygdomme man starter med at undersøge for. Det inkluderer sandsynligvis en afføringsprøve og mere specifikke undersøgelser for parvovirus eller giardia. Afhængigt af hvad årsagen til opkasten og/eller diarréen er, kan det måske nemt behandles med en ormekur, men det kan også være mere alvorligt og kræve indlæggelse og behandling ved for eksempel parvovirus. Du kan læse mere om parvovirus her!

Læs også: Har man virkelig brug for at vaccinere hvalpen?

Pludseligt foderskift

Hvalpe kan have sarte maver og vil ofte kaste op, hvis deres foder ændres for hurtigt. Alle ændringer i foderet bør ske langsomt over 1-2 uger ved gradvist at blande stigende mængder af de nye foder i det gamle foder, indtil det gamle foder er helt skiftet ud. Et for hurtigt skift kan også give diarré i unge hunde.

For råd om hvad du kan fodre din hvalp med, når den har opkast og/eller tynd mave, se vores artikel om skånekost.

Spist et fremmedlegeme

Det ligger i hvalpens natur at tygge på alt muligt. Men hvis de sluger et fremmedlegeme kan det føre til alvorlige tilstande som blokering af mave-tarmsystemet. Ting som pinde, legetøj, fyldt og hårdt tyggelegetøj kan sætte sig fast i deres mave-tarmkanal, hvilket oftest giver symptomer i form af opkastninger. Nogen gange kan dyrlægen mærke genstanden i hundens mave ved en fysisk undersøgelse, men det vil sandsynligvis være nødvendigt med en røntgen- eller ultralydsundersøgelse for at stille diagnosen. I mange tilfælde vil det kræve en operation for at fjerne genstanden og det kan være en livstruende tilstand.

Hvis din hvalp har kastet op og kan have spist noget, der ikke er mad, skal du kontakte en dyrlæge for at hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal gøres.

Drikker/spiser for hurtigt eller for meget

Den overivrige hvalp kan indtage deres foder eller vand så hurtigt, at de kan kaste op eller gylpe det op igen med det samme. Denne form af opkast hos hunde består ofte af helt ufordøjet foder. Hvis hunden eller opfører sig normalt, bør man forsøge at få hunden til at bruge længere tid på at at indtage vand eller foder.

Et godt redskab til dette er en slow-feeder/spis-langsomt-skål, der kræver at hunden skal samle hver enkelt foderpille op inden de kan spise den.

Forgiftning

Ligesom hvalpe kan finde på at sluge ufordøjelige ting, er unge hunde også i øget risiko for at spise giftige ting, inkl. svampe, medicin, tudser, bestemte planter og mad som f.eks. vindruer, løg og hvidløg. Afhængigt af hvad de har spist, kan de få forskellige symptomer, f.eks. opkast som følge af nyresvigt efter indtag af vindruer til voldsom kvalme fra et giftstof, der bliver udskilt af bestemte tudsearter.

Læs også: Hvilke planter er giftige for hunde?

Hvis du ved dit kæledyr har spist noget giftigt, skal du kontakte en dyrlæge så hurtigt som muligt, for at få hjælp til at vurdere hvor alvorligt det er og hvad du skal gøre.

Selvom der kan være mange forskellige grunde til at hvalpe kaster op, er det vigtigt at kontakte en dyrlæge, hvis dit kæledyr kaster op mere en enkelt gang i døgnet eller hvis det kaster op mange gange mere end 1 dag. Som det kan ses i ovenstående kan behandlingen for de enkelte årsager være meget forskellig, så hvis du er i tvivl, skal du kontakte din dyrlæge for at få råd og vejledning om din hvalp!

Hvornår skal man kontakte en dyrlæge?

Hvis du er bekymret for noget, der vedrører din hunds helbred. Her kan du booke en videokonsultation med en dyrlæge hos FirstVet, for at få hjælp til en indledende vurdering af dit nye familiemedlem!


Offentliggjort: 27.2.2021
Senest opdateret: 25.6.2021