Skip to main content

Kennelhoste hos hund

Estimeret læsetid 6 minutter
Kennelhoste hos hund

Kennelhoste er en fælles betegnelse for smitsom luftvejsinfektion med hoste hos hund. I denne artikel kan du lære mere om symptomerne, diagnosticering og behandling.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Indledning

Hosten opstår ofte meget pludseligt, og hvis hundeejeren ikke har set sygdommen tidligere, kan det opleves som om, at hunden har “noget der sidder fast i halsen”. Der findes flere forskellige typer af virus og bakterier, som kan give sygdommen. Oftest kan støttende behandling være nok, hvilket kan bestå af at holde hunden i ro og at den undgår at møde andre hunde i en periode på ca. 14 dage.

Årsager

Flere forskellige typer af smitte kan give kennelhoste. Nogle eksempler på smittetyper kan være:

  • Parainfluenzavirus (forkortest “Pi” på vaccinationsetiketten)
  • Respiratorisk coronavirus
  • Adenovirus type 2
  • Bordetella bronchiseptica

Der findes flere typer af smitte som kan påvirke, og hunden kan også blive inficeret med flere typer på én gang. Hvis man vil undersøge hvorfor en hund med kennelhoste hoster, vil man i mange tilfælde ikke kunne redegøre for selve hovedårsagen til hosten. Dette er fordi man endnu ikke har tilstrækkelig med viden om, hvad der præcist forårsager kennelhoste, og samspillet for de forskellige typer af smitte er endnu ukendt.

I et svenskt studie (som stadig ikke er helt fuldendt - følg gerne linket til forelæsningen på YouTube til sidst i artiklen) om hunde med symptomer på kennelhoste, fandt man blandt andet parainfluenzavirus (den mest almindelige) og respiratorisk coronavirus (den anden mest almindelige) som smittekilde. I den anden halvdel af de deltagende hunde, fandt man ikke nogle typer af smitte.

Hunde, som møder mange andre hunde, har størst risiko for at blive syge. Kennelhoste kan smitte når hundene hilser på hinanden, deler vandskål, legetøj, fra berøring med andre mennesker, samt via nys, spyt og slim hostet op. Risikoen for at hunden bliver smittet er større, hvis der er overfyldt hvor hundene opholder sig, eller hvis luftvejenes naturlige forsvar er påvirket af for eksempel dårlig ventilation, cigaretrøg, støvet miljø eller afkøling, eller hvis hunden udsættes for stress (for eksempel en lang rejse).

Fra det øjeblik hvor hunden møder smitten, kan der gå op til 2-10 dage inden den bliver syg. Ikke alle hunde som møder smitten bliver syge, men kan derimod blive bærere af smitten.

Symptomer

Fra hunden møder smitten, kan der gå op til 2-10 dage inden den bliver syg. Ikke alle hunde som møder smitten bliver syge, men kan derimod give den videre til andre hunde.

Almindelige symptomer består af hoste, pludseligt opstået hoste, og det er normalt at hundeejeren tror, at noget har sat sig fast i halsen. Hunden kan hoste så voldsomt, at hosten afsluttes med en hakken eller opkast med hvidt skummende slim. Hunden hoster ofte mest ved anstrengelse, om aftenen eller om morgenen, samt ved tryk på luftrøret ved træk i hundesnoren. Hunden kan indledningsvis få feber (hunden har feber, hvis temperaturen er over 39,2 grader, og den måles i endetarmsåbningen), men feberen må ikke fortsætte i dagevis eller vende tilbage, hvis den først er blevet feberfri. Der kan også løbe lidt klar væske fra næsen. Hosten kan vare i flere uger. Hunden bør være glad og frisk som den plejer, men hvis den er blevet mere træt eller trist, bør man opsøge dyrlægehjælp.

Læs også: Hoste hos hunde

Hvornår skal man reagere?

Hvis hunden bliver mere sløv end normalt, virker besværet i sin vejrtrækning eller har vedvarende eller gentagne gange feber. Hvis hunden hverken vil drikke eller spise, kan det være tegn på at kennelhosten har udviklet sig til lungebetændelse, hvor man behøver opsøge dyrlægen akut.

Læs også: Luftrørskollaps hos hunde

Læs også: Strubelammelse hos hunde

Diagnose

Hvis hunden har typiske symptomer, eller har været i kontakt med en hostende hund, men i øvrigt har det godt, så plejer dyrlægen at mistænke at din hund har fået kennelhoste. Hvis man ønsker at undersøge for den underliggende årsagen til kennelhoste, så har man størst chance for at finde den i løbet af de første dage, hvor hunden viser symptomer (men det er desværre ikke en garanti at man finder årsagen).

Hvis hosten ikke forsvinder, eller hvis hunden har nedsat almentilstand (er træt, nedsat appetit, feber, svært ved at trække vejret), bør dyrlægen udrede symptomerne yderligere. Undersøgelsen kan bestå af røntgenbilleder af lungerne og en blodprøve. Røntgenbillederne og blodprøven kan afsløre, om hunden har tegn på lungebetændelse, eller om der findes en anden sandsynlig forklaring til hosten. For eksempel tumorer eller væske i lungerne (hvilket kan ses ved hjertesvigt). Også afføringsprøver kan bruges for at undersøge for parasitter, der kan være skyld i hosten (for eksempel lungeorm). Nogle gange kan det være nødvendigt at bedøve hunden og udføre en skylleprøve fra luftvejene, for at prøve at stille en så nøjagtig diagnose som muligt.

Behandling

Hvis man mistænker at hunden har kennelhoste, bør man holde hunden i ro, kun gå korte lufteture ved behov (undgå andre hunde for at mindske risikoen for spredning) og ikke have nogle aftaler med andre hunde. Anvend gerne en sele, da et halsbånd kan udløse hosten ved tryk på luftrøret, når man trækker i snoren. Mål hundens kropstemperatur dagligt, og kontakt en dyrlæge hvis hunden har konstant feber, hvis feberen vender tilbage eller hvis hunden bliver sløv.

Forebyggende

Hvis man har en hund som hoster, eller hvis ens hund har mødt andre hostende hunde, så er det en god idé at holde ens egen hund væk fra andre hunde, for at mindske risikoen for smitte. Anbefalinger lyder, at hostende hunde bør holdes væk fra andre hunde i mindst 14 dage. Hvis din hund har mødt en hund der hoster, er det klogt at sørge for, at din egen hund ikke møder andre hunde i 10 dage (det kan tage op til ca. 10 dage fra den blev smittet, til at den begynder at blive syg), eftersom hunde kan smitte inden hosten bryder ud. Det er også en god idé, at være opmærksom på at vaske hænder, skifte dit tøj og sko, hvis du har hilst på en hostende hund, inden du skal hjem til din egen hund. Undgå ligeledes at lade hunden dele vandskåle og legetøj med andre hunde i familien eller til andre hundesammenkomster (fx hundetræning osv.). Hvis du skal til dyrlægen med din hostende hund, bør man informere personalet inden ankomsten, således at man kan gå ind i et separat venteværelse/konsultationsrum, så man ikke smitter de andre hunde i venteværelset.

For hunde som møder mange andre hunde, fx i hundegården, -pensionat, -udstilling eller andre områder, anbefales det at man vaccinerer sin hund mod kennelhoste. Vaccinerede hunde kan undgå at blive smittet med kennelhoste, eller rammes kun af en mild variation af kennelhoste. Det er dog vigtigt at skrive sig bag øret, at vaccination mod kennelhoste desværre ikke er en 100 % garanti for at de aldrig får kennelhoste, og selv vaccinerede hunde kan være bærere af sygdommen. Der findes to forskellige vacciner mod kennelhoste, hvor den ene gives som injektion under huden og indeholder parainfluenzavirus, og den anden gives som næsespray og indeholder både parainfluenzavirus og Bordetella bronchiseptica.

P.S.: Sæt en gul sløjfe omkring din hunds halsbånd når I er på gåtur. På den måde signalerer I til andre hundeejere, at de skal holde afstand til din hund. Læs mere om den gule hund!

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hvis du har mistanke om, at din hund er blevet smittet med kennelhoste, kan du booke en videokonsultation med en af ​​vores dyrlæger i dag. Book en aftale her.


Offentliggjort: 25.10.2019
Senest opdateret: 14.10.2021