Skip to main content

Kloklipning - sådan klipper du hundens kløer

Estimeret læsetid 4 minutter
Kloklipning - sådan klipper du hundens kløer

Det er vigtigt at klippe hundens kløer regelmæssigt, da lange kløer øger risikoen for skade. Men hvad skal man huske når man klipper hundens kløer, og hvor ofte skal man klippe kløerne? Her gennemgår vi hvordan man bedst klipper hundens kløer - trin for trin.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Kloklipning er noget som mange hundeejere kæmper med. Det er ikke ualmindeligt, at hunden finder situationen ubehagelig, hvilket kan gøre det vanskeligt at klippe kløerne. Nogle vælger at få hjælp af f.eks. dyrehandlere eller en dyrlæge. I nogle tilfælde er det nødvendigt at give beroligende midler for at kunne klippe kløerne, dette gøres i så fald af en dyrlæge.

Hvor ofte skal man klippe kløerne?

Det er individuelt hvor ofte man skal klippe hundens kløer. Nogle hundes kløer vokser hurtigt og skal muligvis klippes så ofte som en gang ugentligt. Andre hunde har brug for at få dem klippet med nogle ugers mellemrum. Det er bedre at klippe lidt og ofte, fremfor at klippe store stykker af sjældnere.

Hvad behøver man for at klippe kløer?

Kloklipper

Vælg en kloklipper der passer til hundens kløer i størrelse. Store hunde er ofte lettere at klippe med en stor kloklipper, og virkelig små hunde kan have brug for en kloklipper, der bruges til kaniner og marsvin. Sørg for at kloklipperen er skarp. Kloklipperen kan gøre mere skade end gavn hvis den er stump, da de i stedet klemmer kloen og forårsager smerter i hunden.

Godbidder

Hav gerne hundens yndlingsgodbidder klar, så de forbinder kloklipning med en god oplevelse.

Neglefil

Nogle gange bliver kanterne skarpe efter man har klippet, og man kan derefter file kanterne til. En neglefil kan også bruges i stedet for at klippe. Det tager længere tid, men kan passe fint til hunde, der for eksempel ikke kan lide lyden fra kloklipperen.

Blodstoppende pulver

Det sker nogle gange, at man uheldigvis klipper for langt, og så kan det være godt at have blodstoppende pulver ved hånden. Dette pulver er meget effektivt, og det rækker fint med en lille mængde på kloen hvor det bløder. Fås på de fleste apoteker, dyrebutikker eller hos dyrlægen. Alternativt fungerer kartoffelmel, natron eller stødt kanel lige så godt. Her kommes en lille smule på en vatpind, som duppes på den blødende klo.

Vat eller lommetørklæder

Vær gerne klar med noget at holde på kloen med hvis du kommer til at klippe for langt, og det begynder at bløde.

Hvordan klipper man kløerne på den bedste måde?

Find en position der er behagelig for både dig og din hund. Store hunde kan ofte stå eller sidde, mens de løfter en pote ad gangen. Små hunde kan for eksempel ligge på skødet.

Er din hund nervøs for at få klippet kløerne, kan man nøjes med at klippe en pote ad gangen.

Har din hund angst for at blive håndteret, kan den med fordel blive trænet i frivillig håndtering eller klikkertræning. Mere om dette kommer snart!

Sådan bærer du dig ad:

  • Tag fat i poten og hold tommelfingeren som en støtte under trædepuden på den klo du vil klippe.
  • Klip en tynd skive (ca. 1 mm ad gangen), helst lidt skråt til den ene side. Man kan herefter se omtrent hvor meget du skal klippe og har tid til at finde ud af om du er tæt på at skære i blodkarret. Fortsæt med at klippe lidt i en vinkel til siderne, lidt ad gangen, og variér hvilken side du klipper hver anden gang.
  • Når du kommer til det lysere, blødere og blankere område midt på undersiden af ​​kloen, er du tæt på blodkarret og her stopper du så med at klippe.
  • Hvis der er skarpe kanter, kan du tage filen og file ned.
  • Ros din hund og giv gerne en godbid.
  • Husk også at klippe ulvekløerne, de er nemme at overse. Nogle hunde har også bjørnekløer på bagbenene, som naturligvis også skal trimmes ned.

Hvad gør jeg, hvis det begynder at bløde?

Du bør altid forsøge at undgå at klippe i blodkarret, men nogle gange er man uheldig. Det er vigtigt at være rolig og ikke stresse over blødningen. Hunden mærker ofte stemningen og påvirkes ofte mere af en stresset ejer end selve blødningen.

Tag en tot vat eller papir, og hold den mod kloen hvor den bløder. De fleste blødninger stopper normalt efter kort tid. Hvis det ikke stopper, kan du prøve at tage en isterning mod blødningen for at få blodkarrene til at trække sig sammen. Blodstoppende pulver eller kartoffelmel/natron/kanel kan også være nyttigt. Det kan begynde at bløde igen når hunden begynder at gå rundt og blodcirkulationen øges - gentag herefter proceduren.

Hvornår skal man kontakte en dyrlæge?

Hvis du ikke får stoppet blødningen skal du kontakte en dyrlæge, såvel som hvis du er bekymret for noget andet med dit dyr. Her kan du booke en videokonsultation hos os på FirstVet for at få en indledende vurdering af din hund!


Offentliggjort: 9.10.2020
Senest opdateret: 21.11.2020