Skip to main content

Krampeanfald og epilepsi hos hunde

Estimeret læsetid 5 minutter
Krampeanfald og epilepsi hos hunde

Epilepsi eller kramper kan forekomme hos hunde af alle racer, men findes også som et arveligt problem hos nogle racer, såsom border collie, labrador retriever, lagotto romagnolo og belgisk hyrdehund. Hunde med epilepsi bør derfor ikke bruges i avl. Her kan du læse mere om årsager, symptomer og behandling af epilepsi hos hunde!

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Hvad er epilepsi?

Epilepsi eller idiopatisk epilepsi, som det ofte kaldes i medicinske termer, er krampeanfald, hvor dyrlægen har udelukket andre mulige årsager til et krampeanfald. Årsager, der bør udelukkes, inkluderer forgiftning, nyre- og leversygdomme, elektrolytforstyrrelser, lavt blodsukker, hjertesygdomme, hovedtraume og tumorsygdomme.

Epilepsi er forårsaget af en eller anden form for forstyrrelse i hjernens funktion, der kan forårsage fejl i signalsystemet, så nerveimpulser sendes tilfældigt ud. Hvis der er få og små impulser, kan effekten være, at hunden måske bare slingrer lidt, eller at der vil være en lokal krampe i en eller anden muskelgruppe, mens kraftige nerveimpulser i hjernen udløser kramper og bevidstløshed.

Hvis andre underliggende sygdomme er blevet udelukket som årsag til anfaldene, siges det at epilepsi er primær eller idiopatisk (uden umiddelbar årsag). Det kan dog stadig skyldes sygdomme, der måske kunne have været opdaget ved mere avancerede undersøgelser såsom MRI (findes hos få dyrehospitaler i Danmark). Normalt beskæftiger man sig ofte med at analysere detaljerede blodprøver og hos yngre hunde i nogle tilfælde undersøgelser af hjertets funktion.

De fleste tilfælde af idiopatisk epilepsi begynder i alderen 0,5-6 år. Hvis epilepsi debuterer før eller senere, skal der i første omgang mistænkes en anden årsag end idiopatisk epilepsi.

Symptomer på et epileptisk anfald

Små epileptiske anfald kan vise sig som mærkelig opførsel, såsom at hunden sidder og kigger på eller hapser efter usynlige fluer.

Krampeanfald forekommer ofte, når hunden sover eller hviler, ofte om natten eller i de tidlige morgentimer, men kan forekomme når som helst på dagen.

Ægte krampeanfald indledes ofte med advarselstegn kaldet “aura”. Hundeejere med epileptiske hunde lærer over tid at genkende disse tegn. Auraen består af, at hunden på en eller anden måde ændrer sin adfærd. Det kan blive ængstelig eller apatisk, stå og stirre lige ud i luften med tomme øjne osv.

Auraen efterfølges hurtigt af selve anfaldet, også kaldet “ictus”. Under anfaldet falder hunden ofte om på siden, bliver ikke-kontaktbar med et stirrende blik, og hele kroppen (inklusiv ben), er maksimalt strakt og stiv. De kan få fråde om munden, begynde at tisse eller have afføring. Dette efterfølges af kramper, hvor alle musklerne skiftevis spændes og afslappes. Varigheden af anfaldene varierer fra et par sekunder til flere minutter. I værste fald sidder hunden fast i et såkaldt “status epilepticus” og stopper ikke med at krampe, før den får behandling hos dyrlægen eller dør af det.

Når anfaldet slutter, kommer den såkaldte “post-ictale fase”. Så kan hunden være forvirret, men sjældent aggressiv. Den kan opføre sig ængstelig, ikke genkende ejerne, kan ryste og nogle gange virke blind. Dette forsvinder normalt efter 5-30 minutter.

Diagnose - sådan ved man, om hunden har epilepsi

Som tidligere nævnt består diagnosen i så vidt muligt at udelukke andre årsager, som kan forveksles med eller forårsage forstyrrelser i hjernens funktion. Eksempler på sygdomme er levershunt, nyresvigt, lavt blodtryk, hjertesvigt, forgiftning (f.eks. af chokolade eller xylitol), lavt blodsukker, hjernetumor.

Dyrlægen foretager en neurologisk undersøgelse ved f.eks. at teste hundens reflekser. Ved idiopatisk epilepsi findes der normalt ingen abnormaliteter ved den neurologiske undersøgelse.

Der tages blodprøver og inkluderer som minimum lever- og nyreværdier, blodsukker, røde og hvide blodlegemer og elektrolytter.

En undersøgelse, hvor der lyttes til hjertet med et stetoskop, kontrol af puls, måling af den elektriske aktivitet med et EKG og mulig ultralyd, kan udføres for at udelukke hjertesygdomme.

Almindelige røntgenbilleder siger normalt intet om hjernen, men med CT eller MRI (endnu bedre) kan man se efter tumorer, misdannelser eller betændelser i hjernen.

Hvis der er mistanke om betændelse/infektion i hjernen, kan der tages en prøve fra rygmarvsvæsken, der omgiver hjernen og rygmarven, en såkaldt “cerebrospinalprøve”.

Behandling af krampeanfald og epilepsi hos hunde

Behandling bør primært rettes mod den underliggende årsag, hvis det er muligt. Ved idiopatisk epilepsi er der kun krampestillende medicin tilgængeligt. Alle hunde med epilepsi bliver dog ikke fri for symptomer på trods af behandling, og behandlingen er normalt livslang.

Hvis hunden kun har haft et lille anfald, er der ofte ingen grund til at opstarte medicinering i første omgang. Hvis der er flere anfald inden for få måneder eller oftere, bør behandlingen overvejes.

Behandlingen findes normalt i tabletform, og der tages normalt opfølgende blodprøver for at kontrollere, om der er opnået et stabilt niveau af medicinen i blodet. Første gang behandlingen startes, kan hunden blive påvirket af slingren og træthed, men dette er normalt forbigående. Bivirkninger som øget tørst og appetit og forøget vandladning kan sommetider også ses, og da medicinen kan påvirke leveren, vil man finde den lavest mulige dosis uden anfald. Af denne grund overvåges både niveauet af medicin i blodet og leverens funktion normalt regelmæssigt ved langvarig behandling af epilepsi.

I tilfælde af status epilepticus skal du hurtigst muligt komme afsted til dyrlægen. Hos dyrlægen gives krampestillende direkte i blodet, i svære tilfælde bedøves hunden fuldstændigt. Hunden skal derefter indlægges på klinikken til overvågning, indtil den er helt vågen og ikke længere har kramper, hvilket nogle gange kan tage flere dage efter et større anfald.

Søg dyrlæge akut hvis din hund:

  • Har haft flere anfald på under et døgn

  • Har et anfald som varer i mere end fem minutter

Hvad skal man gøre, hvis hunden får et anfald?

Selvom krampeanfald ofte opfattes som meget ubehagelige, er det vigtigt som kæledyrsejer at bevare roen. Sørg for, at hunden ikke kan falde fra ned fra højder (f.eks. trapper) og skade sig selv. Hold øje med hvor længe anfaldet varer, og film det gerne når det sker - dette kan gøre det lettere for dyrlægen ved en undersøgelse.

BEMÆRK! I tilfælde af kramper, hvor hunden kramper i mere end fem minutter, skal du straks gå til dyrlægen.

Kan man forebygge epilepsi hos hunde?

Det er vigtigt ikke at bruge hunde med epilepsi til avl, da idiopatisk epilepsi kan være arvelig.

Hunde med epilepsi bør tilbydes et roligt og stressfrit miljø med stabile rutiner.

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!


Offentliggjort: 21.7.2021