Må hunde få mælke- eller laktoseprodukter?
Dyrlæge hos FirstVet svarer:
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Nogle hunde kan være meget følsomme over for laktose og mælkeprodukter, og får de samme symptomer som laktoseintolerante mennesker; diarré, oppustethed og/eller mavesmerter. Det er individuelt hvor følsomme hunde er for mælkeprodukter.
Når hvalpen fødes og dier hos sin mor, producerer den rigelige mængder af enzymet laktase, der nedbryder mælkesukkeret (laktose). Når hvalpen fravænnes, falder laktaseproduktionen kraftigt, og derfor kan mange hunde ikke tåle mælke- og laktoseprodukter efterfølgende.
Hunde bør aldrig få mælkeprodukter med sødestof (xylitol), da det er ekstremt giftigt for hunde. Produkter der indeholder meget sukker, er heller ikke godt til hunde.
Små mængder mælkeprodukt som f.eks. ost, yoghurt (naturel) og fløde, kan til tider gives som godbid, men vær opmærksom på, om hunden bliver oppustet eller får diarré. I så fald det er bedre helt at undgå mælkeprodukter.
Læs mere: Opkast og diarré hos hunde
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!