Mavedrejning hos hunde
Mavedrejning (gastric dilatation & volvulus/GDV) er en pludselig og livstruende tilstand hos hunde. Mavedrejning udvikler sig ved, at maven bliver udspilet og roterer i bugen (volvulus). Udspiling af maven sker på grund af ophobning af gas, væske eller faste stoffer. Drejning af maven, forhindrer hundene i at slippe gassen videre ned i systemet eller at kaste op. Dette afskærer også blodforsyningen til maven og milten, hvilket kan føre til kredsløbschok og død.
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Symptomer på mavedrejning
- Retching; forsøg på at kaste op, uden at der kommer noget op
- Udspilet mave
- Uro og rastløshed
- Overdrevet savlen
- Hurtig eller anstrengt vejrtrækning
- Mavesmerter
- Nedstemthed
- Kollaps
Årsager til mavedrejning
De nøjagtige årsager er ukendte, men en en række faktorer menes at være medvirkende. Disse inkluderer genetik, anatomi og miljøet. En række af disse risikofaktorer kan styres. Store racer med hunde med dybe og smalle brystkasser er mest udsatte, for eksempel Grand Danois, Skt. Bernhardshund og Boxer. Hanhunde er mere udsatte end hunhunde. Stress, et nervøst temperament og undervægt er yderligere risikofaktorer. GDV ses typisk hos midaldrende og ældre hunde.
Potentielle faktorer forbundet med spisemønstre inkluderer: store portioner, fodring en gang om dagen, spise hurtigt, motionering efter at have spist, spise fra en hævet skål, spise tørfoder blandet med vand. Hvis en hund har haft mavedrejning en gang, vil den også have større risiko for at udvikle det igen. Imidlertid er kirurgisk behandling tilgængelig, hvilket involverer permanent sikring af mavepositionen med det formål, at forhindre maven kan dreje sig igen. Se behandlingsafsnittet nedenfor for yderligere detaljer.
Hvordan kan du hjælpe med at reducere risikoen for mavedrejning?
Råd om fodring:
- Undgå anstrengende motion efter at hunde har spist og drukket
- Sørg for, at din hund spiser langsomt. Der findes forskellige typer madskåle, som forhindrer din hund i at spise hurtigt
- Giv hyppige små måltider snarere end få store portioner
- Stop din hund i at drikke store mængder vand på én gang
- Bland ikke tørfoder med vand
- Undgå diæter med et meget højt fedt- eller olieindhold
Behandling af mavedrejning
En hund med mavedrejning er en nødsituation. Din hund skal straks og uden forsinkelse føres til et dyrehospital eller dyreklinik. Denne tilstand kræver hospitalsindlæggelse og aggressiv behandling. Diagnostiske tests såsom røntgenbilleder, urinanalyse og blodprøver kan være påkrævet.
Først skal hundens kredsløb stabiliseres. Dernæst dekomprimeres maven, ved at føre et rør gennem munden og ned i maven. Når dette er gjort, kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at dreje maven, og bringe eventuelle fejlplacerede organer tilbage til deres normale position. Maven bør fæstes til bugvægen for at forhindre, at mavedrejningen gentager sig. Dette kaldes en gastropexy.
Efter operationen vil din hund have brug for smertestillende medicin og eventuelt yderligere ordineret medicin. Aktiviteten skal være begrænset i to uger, mens operationssåret heler. Aktivitet skal begrænses til korte lufteture.
Desværre er denne tilstand forbundet med høj dødelighed, trods behandling. Dette skyldes ofte beskadigelse af indre organer under mavedrejningen.
Hvornår skal jeg tage til dyrlæge?
Hvis du oplever, at din hund har:
- Pludselig opstået forsøg på opkast, uden at der kommer noget op (retching), typisk kort efter at have spist et måltid
- Udspillet/oppustet mave
- Kraftige mavesmerter
Læs mere: Diarré og opkast hos hund
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!