Sådan renser man hundens ører
Har hunden problemer med ørerne, og skal den behandles med øredråber? Sådan gør du:
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Det kan være godt at rense ører i et rum, hvor det ikke betyder noget, hvis der er kommer noget på væggene, f.eks. badeværelset. Prøv at gøre ørerensningen til en hyggelig oplevelse for din hund. Det er en god idé at få en hjælper til at give godbidder til hunden, imens der renses ører.
Hiv forsigtigt op i øreflippen for at åbne op og strække øregangen ud (den er nemlig L-formet inde i kraniet), når du drypper ørerens i. Brug rigeligt med øredråber, så øret fyldes op. Hold øreflippen opad med den ene hånd, og massér omkring ørets bund og ned mod kinden med den anden hånd. Det er godt, hvis du kan få det til at sige en skvulpelyd - så ved du, at du gør det rigtigt. Gør dette i mindst 30 sekunder, hvis hunden tillader det. Dette er vigtigt for at fordele øredråberne i hele øregangens længde.
Slip derefter øreflippen og lad hunden ryste på hovedet, hvis den vil.
Aftør overskydende ørerens og øresnask, med papir eller vådserviet. Brug aldrig vatpinde i hundens øre, da det er let ramme noget forkert.
Ros hunden og giv den godbidder, inden du eventuelt begynder på det andet øre.
Afslut med at vaske hænderne.
Hvis du har mistanke om, at din kat har ørebetændelse, kan du læse mere her.
Hvis du har mistanke om, at din hund har ørebetændelse, kan du læse mere her.
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!