Skip to main content

Sådan træner og socialiserer du din hvalp, mens du holder social afstand

Estimeret læsetid 3 minutter
Sådan træner og socialiserer du din hvalp, mens du holder social afstand

Har du for nylig har fået en hvalp? Så ved du nok også, at det kan være vanskeligt at følge den vejledning, du har set omkring socialisering, under coronapandemien. Men der er hjælp at hente med hundetræning, både via videokonsultationer, personligt eller via onlinekurser, hvorved man kan lære at træne sin hund og forhindre adfærdsproblemer.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

I de første par måneder er hvalpe kodet til at prøve nye ting af. Under normale omstændigheder er det det ideelle tidspunkt at introducere dem til andre mennesker, andre dyr, forskellige steder og ting, de sandsynligvis vil støde på i det daglige liv. Og vigtigst af alt er, at gøre disse introduktioner positive og sjove. Men det er klart, der er ting som du tidligere ville have gjort, som du ikke kan gøre nu, når social afstand er prioriteret.

Heldigvis er der meget, man stadig kan gøre. Fokuser på at opbygge dit forhold til din hvalp, dens tillid til dig og dens tillid til at møde ting, der er nye og forskellige. En selvsikker, glad hvalp vil være langt bedre forberedt på de ændringer, der kommer, når livet vender tilbage til det normale.

Hvis den er nervøs, vil en blanding af leg og godbidder kombineret med din ros og opmærksomhed omkring potentielt skræmmende genstande hjælpe den. Lad dem blive trygge i deres eget tempo.

Her er nogle gode tips til træning af din hvalp

1. Bring lyden fra omverdenen indenfor

Du kan finde masser af videoer og apps med lyden af ​​alt fra babyer der græder, til ringeklokker, trafiklyde eller nytårsaften. Start med at introducere disse lyde stille, og gradvist opbygge dem, så din hvalp kan fortsætte med at spise, lege eller sove og med glæde ignorerer dem.

2. Forskellige underlag

Gør dem vant til at gå på forskellige underlag. Tilskynd din hvalp til at gå og lege på de egnede underlag, du har til rådighed, såsom trægulve, glatte gulve, tæpper eller græs.

3. Forskellige steder

Hvis du kan gå en tur, så prøv at besøge så mange forskellige steder som muligt for, at udsætte din hvalp for en bred vifte af lugte og miljøer. At skulle holde fysisk afstand fra andre mennesker, når du er udenfor, kan være god træning for at lære din hund ikke at søge opmærksomhed fra alle forbipasserende!

4. Hold en fiktiv udklædningsfest

Klæd dig i underligt tøj ved hjælp af briller, hatte, skæg, parykker og alt hvad du kan tænke på (mundbind selvfølgelig!). Dette hjælper din hvalp med at blive selvsikker omkring mennesker, uanset hvordan de ser ud.

5. Træn også med snor

Lær dit kæledyr at forholde sig roligt i snor, mens du snakker og drikker. Dette vil være god øvelse, til når du igen kan se venner på caféer og restauranter. Benyt den plads du har, og prøv dette i entreen, køkkenet, haven osv.

Du skal ikke bekymre dig om hvad du ikke kan gøre. Giv din hvalp så mange forskellige oplevelser som muligt, og fokuser på at have det sjovt, mens du opbygger din hvalps tillid til dig og tillid til at møde verden omkring den.

Få råd fra en erfaren dyrlæge

Book en videokonsultation for at tale med en af ​​vores FirstVet-dyrlæger om socialisering af din hvalp.


Offentliggjort: 30.12.2020