Vandhale hos hund
Hunde der elsker at svømme eller opholder sig længe ude i kulden, kan nogle gange få det, der hedder vandhale. "Frozen tail", "water tail" eller "wet tail" kan det også hedde. Læs mere om symptomer, diagnosticering og behandling af vandhale hos hunde her!
Mød en dyrlæge online
- Inkluderet i mange sygeforsikringer
- Få råd, behandling eller henvisning
- Åben 7-24, alle dage året rundt
Vandhaler er relativt almindelige i sommermånederne, da mange hunde er ude at bade. Det ses oftest hos retrievere, spaniels og andre hunde der kan lide vand, men alle typer hunde kan også få det.
Årsag
Det har ikke været muligt at fastslå den nøjagtige årsag til vandhaler. Man mener, det sandsynligvis er en betændelsestilstand/inflammation i nerver eller muskler i haleroden der opstår, når bagdelen bliver for kold.
Symptomer på vandhale
Halen hænger lodret ned, som om den er blevet lammet. Hunden kan være meget øm og være nervøs for dens bagdel; hunden kan ofte kigge meget på dens rumpe. Ofte vil den helst ikke sætte sig ned, og man må heller ikke røre ved halen. Tæver kan have svært ved at tisse, da de ikke kan løfte halen som sædvanligt, og nogle hunde kan få svært ved at lave afføring på grund af smerten i halen. Hunden kan også blive trist og miste appetitten.
Diagnosticering
Man har normalt allerede en mistanke om vandhale, hvis man ved, at hunden har badet inden for de sidste par dage, eller er blevet våd og kold omkring sin bagende. Det er dog godt at udelukke andre mulige årsager til symptomerne, såsom en skade på lænd og hale, eller neurologiske årsager. En dyrlæge kan udføre en neurologisk undersøgelse eller tage et røntgenbillede for at udelukke disse.
Behandling
Tilstanden forsvinder normalt af sig selv inden for et par dage, i nogle tilfælde kan det tage op til en uge. Lad hunden hvile og hold den varm og tør. Hvis hunden er meget påvirket, skal du kontakte en dyrlæge, da det kan være nødvendigt med smertelindring og antiinflammatorisk medicin. Kontakt også din dyrlæge, hvis det ikke er gået i sig selv løbet af få dage, da andre sygdomme/skader omkring bagenden skal udelukkes.
Sådan kan du forebygge vandhale
Dette kan du selv gøre, for at forebygge vandhale:
- Tør hunden grundigt, hvis den har badet i koldt vand eller været ude i kulden i lang tid.
- Hold hunden varm og tør. Læg gerne et varmt tæppe på, hvis hunden er blevet kold.
Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!
Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!