Spørg dyrlægen - Hund

Hund spist solbær

Min hund har spist et par solbær om dagen den sidste uge. Jeg vidste ikke, det var giftigt og var derfor ikke opmærksom. Hun har ingen symptomer på, der er noget galt med nyrerne, men kan det være, der alligevel er sket skade? Hun vejer 17 kg.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål,

Desværre kan det ikke ses med det blotte øje, om nyrerne har taget skade. Det er først når hunden begynder at have ændret urineringsmønster eller drikkevaner, at man ved, at der er taget alvorligt skade på nyrerne. For at fange eventuelle nyreskader i opløbet, så de kan fikses, anbefales en urin- og blodprøve hos egen dyrlæge.

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2021-07-26

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K