Spørg dyrlægen - Hund

Rift i trædepude

Min hund har fået en rift i trædepuden, det er ligesom om det yderste sorte lag er flået af, den halter lidt men brokker sig ikke, hvordan behandler vi det bedst?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål,

Det kommer helt enkelt an på hvordan såret ser ud, og hvor det sidder. Taler vi om en simpel rift eller hudafskrabning, kan det klares med klorhexidin og fodbad i lunkent sæbevand. Er der flået et stykke hud af, kan det være, at din hund har godt af en poteforbinding, da det åbne sår ellers hele tiden vil ramme det beskidte underlag.

Sår i trædepuder er notorisk bøvlede, da de bliver ved med at gå op (hvis de er dybe nok), når hunden træder ned med poten. Nogle gange har man brug for et enkelt sting eller to, og andre gange kan det hele af sig selv.

Så der er ikke et helt enkelt svar desværre :) For at vi kan komme nærmere og vurdere din hunds sår, kan jeg anbefale en videokonsultation så vi kan lave en plan for din hund.

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2021-07-26

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K