Spørg dyrlægen - Hund

Foder til hund med spondylose og ledproblemer

Hej. Vi har en boxer-han på 6 år. Han har en diskos i nedre ryg og spodylose i hele ryggen. Samt er han lettere overvægtig. Han vejer nu 50 kg. Hvilket foder vil I anbefale?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Når din hund har ryg- og ledproblemer, anbefales et specifikt leddiætfoder, f.eks. "Mobility C2P" fra Royal Canin eller "j/d" fra Hill's. Begge disse er med et moderat indhold af kalorier, der vil hjælpe til et vægttab og derved skåne belastningen af leddene. Desuden indeholder de sunde fedtsyrer, glukosamin og chondroitin der vedligeholder de udsatte led. Man ser gerne en forbedrende effekt efter cirka 3-4 uger.

Evt. kan din hund have godt af et kosttilskud som f.eks. Glyco-Flex eller Flexadin, der er et fremragende supplement til din hunds leddiæt.

Hvis du har lyst, er du velkommen til at få en uddybende videokonsultation hos en af vores dyrlæger. Jeg kan se at du via dit forsikringsselskab har gratis samtaler på FirstVet, som du kan booke via din app.

Jeg håber det gav dig svar på dit spørgsmål. 

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2019-07-10

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K