Spørg dyrlægen - Hund

Vaccination

Hvornår er anbefaling om 16 ugers vaccination af hvalpe implanteret i vaccinationsprogrammet og på hvilken baggrund er der kommet en tredje vaccination af hvalpe ind i programmet ? Er forsikringsdækning betinget af gennemført fuldt vaccinationsprogram ? På forhånd tak Mvh

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål.

The World Small Animal Veterinary Association (WSAVA) vaccination anbefalinger fra 2015 anbefaler at hvalpe vaccineres første gang ved 6-8 ugers alderen og dernæst hver 2.-4. uge indtil 16 ugers alderen. Du vil derfor opleve at de fleste dyrlæger anbefaler vaccination ved 8,12 og 16 uger. 

Årsagen til at WSAVA anbefaler en 3. vaccination ved 16 ugers alderen er, at ca. 3 % af hvalpene ikke reagerer tilstrækkeligt på de første to vacciner og derfor har brug for en 3. vaccine for at danne antistoffer nok mod de sygdomme vi vaccinerer mod. 

Mht. om din forsikring kun er dækkende ved 2 eller 3 hvalpe vaccinationer kan jeg ikke svare på. Der skal du kontakte dit forsikringsselskab.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at booke en videokonsultation med en af vores dyrlæge.

Med venlig hilsen

Dyrlæge Charlotte, FirstVet

Charlotte Løwert

Charlotte Løwert, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2021-08-04

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K