Spørg dyrlægen - Hund

Nervøs adfærd grundet flytning

Jeg skal til at flytte her om 5 dage, min hund er allerede lidt stresset pga. alle de papkasser og rod der er i huset, samt han spiser ikke helt så meget som han plejer, og haft nogle små uheld i lejligheden. Så mit spørgsmål er: hvordan kan jeg sørge for han falder til ro i det nye hus, og sørge for han ikke bliver nervøs så han ender med at tisse i huset og sørger for han spiser igen?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Det lyder ikke rart for ham, og jeg kan godt forstå hvis du er urolig. Sommetider kan vores urolighed og stress smitte af på vores kæledyr, hvilket kan føre til en ond spiral. Man kan afhjælpe problemet lidt på vej, ved at give nogle naturlige feromoner, som f.eks. "Kalm" eller "Adaptil". De kan begge købes hos de fleste dyrlæger. Andre gange er det et spørgsmål om at adfærdstræne. Der findes mange forskellige løsninger. 

Hvis du har lyst, er du velkommen til at få en uddybende videokonsultation sammen med en af vores dyrlæger, så I sammen kan finde en løsning på jeres behov. Jeg kan se at du via dit forsikringsselskab har gratis samtaler på FirstVet, som du kan booke via din app.

Med venlig hilsen,