Spørg dyrlægen - Kat

Foder

Jeg har tre katte i alderen 5 måneder, 6,5 måned og 17 måneder. Jeg skal finde noget foder, som de alle kan spise. Kan hill’s science plan Young adult sterilised 6måneder-6 år bruges?? Eller er der noget andet der anbefales, som er godt til, at de alle tre kan spise det. Den mindste kan sagtens få suppleret med killingefoder, da jeg har en rest Hills killingefoder, som han også får nu. Den store har tendens til at være lidt tyk, da hun i en periode har spist af en skål med blandet killinger og 1+ foder. Hun skulle helst gerne lidt ned i vægt, men jeg tænker, at det kommer, når hun kommer af killingefoderet. De er alle tre neutraliseret.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Tak for dit spørgsmål til firstvet

Det er altid svært at fodre 3 katte i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov. Young adult til katte 6 mnd-6 år vil være fint at give til alle kattene og supplere den/de mindste med lidt killingefoder når det er muligt. Så burde de være dækket ind.

Får du senere hen brug for at give kattene forskellige typer af mad (måske skal en tabe sig, en anden skal tage på og den sidste skal beholde sin vægt som nu). Kan det være en idé at købe chip-madskåle som kun åbner op for den rigtige kat. Det kræver dog at kattene er chipmærket.

Mvh Dyrlæge Charlotte, FirstVet