Spørg dyrlægen - Hund

Øjne væsker

Hej, Min hunds øjne væsker med gule klatter. Det er efter hun har sovet det er værst, sommetider er hun smurt ind i øjnene med gule klatter. Hun er ikke generet af af det og har ikke røde øjne. Hvad kan dette mon være? Det har stået på I 14 dage.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit sprøgsmål til FirstVet

Hunde kan godt have lidt grålige søvnklatter i øjnene efter de har sovet, som blot kan tørres væk med en vatrundel. Men hvis klatterne er gul/grønne og der er meget kunne det tyde på en øjenbetændelse. Øjenbetændelsen kan være den primære lidelse som ofte kan klares ved at rense med sterilt saltvand flere gange dagligt. Men øjenbetændelse kan også vise sig i forbindelse med andre og mere alvorlige øjenlidelser. 

Jeg vil derfor anbefale dig at booke en tid til en videokonsultation med en af vores dyrlæger som kan kigge nærmere på din hunds øjne og vejlede dig derefter.

Du kan læse mere omkring øjenproblmer her: https://firstvet.com/dk/artikler/hold-oje-med-din-hund-og-kats-ojne

Med venlig hilsen

Dyrlæge Charlotte, FirstVet