Spørg dyrlægen - Hund

Knirker når pablo rejser sig op

Vi lagt mærke til at det siger en høj knirkende lyd når vores hund rejser sig. Det er ikke altid men ofte. Det ligner ikke at han har ondt. Han løber rundt som han plejer uden problemer. Lyden er ligesom når man knækker fingre eller når man selv rejser sig efter man har siddet ned. Vi er i tvivl om hvad det kan være og om vi skal søge hjælp.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hvis der ikke er tegn på smerte, vil jeg ikke være bekymret for det. Knagende eller klikkende lyde fra led kaldes crepitus og kan være grundt små luftbobler (nitrogen) i ledhulen, som komprimeres.

Hvis jeres hund viser tegn på smerte, fx piver eller ryster når han skal rejse sig, halter på et ben, har svært ved at rejse sig, eller ikke kan/vil være aktiv som han plejer (fx at springe op i sofaen), skal det undersøges af en dyrlæge. Særligt hvis det er gentagne problem. 

I er altid velkomne til at booke en tid hos os, hvis I er i tvivl!

Venlig hilsen

Dyrlæge Camilla