Spørg dyrlægen - Hund

Køresyge

Hej FirstVet Vores dværggravhund (5,7 kg, ca. 14 måneder gammel) har lige siden hun var lille hvalp ofte kastet op under eller efter køreture. Vi troede egentlig det var noget hun ville vokse fra men umiddelbart ikke. Vi spurgte en veterinærsygeplejerske om der var noget vi kunne gøre og det eneste der blev nævnt var kalm. Det virker bare ikke umiddelbart som om det skyldes nervøsitet for Tikki virker rolig under køreturene uden gøen, piveri eller andet. Det virker fra mit synspunkt mere som om hun rent fysiologisk bliver dårlig og derfor kaster op. Jeg tænkte på om der er andre muligheder for at forebygge køresyge end kalm? Mvh. Helene Dalsten

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Tak for din henvendelse. Det er da træls, at lille Tikki bliver køresyg :-( Der findes ganske rigtigt noget kvalmestillende man kan gie forebyggende mod køresyge. Det er receptpligtig medicin, som I skal have gennem jeres dyrlæge. Jeg vil anbefale jer også at forsøge jer med, at placere hende forskellige steder i bilen. Hvis I for eksempel har hende i bagagerummet, så prøv at placere hende et sted hvor hun bedre kan kigge ud under kørslen, for at se om det kan afhjælpe lidt af problemet. Det kender vi jo fra os selv. Prøv at eksperimentere lidt med det. Det er også interessant om der er forskel på lange og kort ture, og om I kører på motorvej eller i byen. Man kan også kombinere både Kalm og eksempelvis Zylkene for at se om det kan have effekt, da der også sagtens kan være et element af nervøsitet i det, selvom hun ikke direkte viser det. I er velkomne til at booke en videosamtale, hvis I har yderligere spørgsmål.

Held og lykke med Tikki!

Janni Poulsen

Janni Poulsen, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2019-12-11

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K