Skip to main content

Spørg dyrlægen - Dog

Kastration

Hej Vi har overvejet kastration på vores Staff, da han er blevet lidt agressiv over for nogle andre han hunde. Nu er vi så blevet spurgt om vi vil bruge ham til avl en enkelt gang. Vil det påvirke virkningen på kastration hvis vi gør det?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål til FirstVet

En kastration har indvirkning på din hunds testestoron produktion og påvirkning af denne. Dette kan påvirke hundene forskelligt. De fleste hanhunde bliver mere rolige i forhold til andre hunde og specielt tæver i løbetid. I forhold til aggression overfor andre hanhunde, vil det for nogle hunde hjælpe at blive kastreret, men langt fra alle. 

En del af den adfærd hunden udviser skyldes nok hormonerne men kan også være forårsaget af dårlige oplevelser og hundens generelle medfødte eller tillærte temperament. Der er derfor ingen garantier for, at en kastration vil afhjælpe problemet.

Om det vil ændre sig i forhold til om hunden får lov at parre er svært at svare på. Da din hund derved bliver ældre endnu inden den kastreres kan det påvirket den tillærte opførelse og de opleverlser sammenstødene fører med sig. Men ikke den del som er påvirket af hormoner. 

Det er også vigtigt inden man lader sin hund parre,at være opmærksom på om den har et godt temperament som kan føres videre til hvalpene. Om tæve og hanhund er sunde, raske og uden fejl og at man mener, at hvalpene kan afsættes. Hvis hvalpene skal have stamtavle skal tæve og hanhunden også have stamtavle og være avlsgodkendte. 

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at booke en videokonsultation med en af vores dyrlæger som kan rådgive dig yderligere. 

Med venlig hilsen

Dyrlæge Charlotte

Charlotte Løwert

Charlotte Løwert, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2023-01-04

Kategori: Dog