Spørg dyrlægen - Dog
Må min hund godt få leverpostej og kogt ris
Jeg vil høre om min hund godt må få leverpostejsmadder og kogt ris engang i mellem
Dyrlæge på FirstVet svarer:
Hej og tak for dit spørgsmål!
Det korte svar er nej til leverpostejen. Det indeholder meget fedt og salt, hvor fedtet kan føre til betændelse i bugspytkirtlen og/eller overvægt, og saltet kan give saltforgiftning. Det er ikke alle hunde der er lige følsomme over for fedtet, men da bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis) kan være meget alvorligt, vil jeg ikke selv give det til min egen hund.
Kogt ris er rigtig godt at blande op med kogt kylling eller hvid fisk, til hvis din hund har fået dårlig mave.
Hvis du gerne vil give din hund leverpostejslignende mad, kan du alternativt tilbyde hende noget dåsefoder, da det har samme konsistens.
Jeg håber du kunne bruge mit svar!
Med venlig hilsen,