Spørg dyrlægen - Cat
Valg af foder
Kære jer. Jeg har en kat på 7 måneder, der for nylig er blevet kastreret. Jeg er sådan i tvivl om hvilket foder der er bedst for ham. Jeg har fået anbefalet Hill's eller Royal Canin af min dyrlæge, men samtidig får jeg af venner der har haft kat i mange år, at Hill's er noget af det værste man kan give sin kat, fordi det er fuld af ting katten ikke har brug for. En ven fortæller mig at katte bør få mindst 38% råprotein i kosten, men på min Hill's tørfoder står der 31,5% og typen af protein specificeres ikke. Jeg kan ikke blive klog på hvad der virkelig er bedst for ham ift. vægtkontrol, og at han ikke skal have for meget overskydende energi, fordi alle siger noget forskelligt. Så får jeg at vide at dyrlæger betales for at promovere Hill's eller Royal Canin. Hvor får jeg et ærligt svar som jeg kan bruge? Har I nogle anbefalinger?
Dyrlæge på FirstVet svarer:
Næsten alle dyrlæger anbefaler Hills og Royal Canin fordi de to firmaer har lagt enorm meget videnskabelig baseret forskning til grundlag for deres foder. Både i forhold til korrekt ernæring og til forbygning af mange af de livsstilsygdomme vi ser hos katte. Det er også dem som i samarbejde med dyrlæger har udviklet diverse diæter til behandling af mavetarmsygdomme, nyresygdom, diabetes m.m. Derfor er de meget anerkendte af dyrlæger.
Det anbefalede protein indhold i et kattefoder er 26-37%
(Hill's Science Plan Adult indeholder 32,3% råprotein og Royal Canin Sterilised indeholder 37%. Royal Canin har et lille tal lige ved siden af navnet på foderet, som viser proteindholdet)
Det betyder ikke at andre foderprodukter er dårlige, men der findes så mange produkter med katte- og hundemad på markedet, at vi simpelthen ikke har mulighed for at sætte os ind i dem alle sammen. Derfor anbefaler vi typisk de foderer som vi har sat os ind i og hvor vi har en stor tillid til producenten I at de producere det bedst mulige produkt.
Generelt findes der lige så mange holdninger og præferencer til kattefoder som der findes katte ejere, men dette er sjældent evidens baseret, og mere følelse baseret i det folk synes beskrivelse af foderet lyder godt, etc.
Så min anbefaling bliver den samme som din dyrlæge, at et Royal Canin eller Hills foder er det bedste valg :-)
Venlig hilsen
Dyrlæge Camilla Lindhard