Spørg dyrlægen - Kat

Menneskehår i afføring

I morges kom min kat spurtende ud derfra i vild panik og galop med en pølle dinglende efter sig. Pøllen sad fast for enden af et langt hår. Jeg gjorde så det, man IKKE skal gøre: Hev i det, da hun gik fremad da jeg havde fat for at se hvad det var! Jeg har hørt at man aldrig må hive i hår og snore, der kommer ud af missenumser, for det kan skade tarmene? Nu er jeg bange for jeg har gjort noget så hun er kommet til skade? Hvordan vil de vise sig hvis nu? Det skal lige siges at håret var langt med kom ud uden besvær.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Åh nej, sikke et syn! Og stakkels forskrækkede mis!

Du har helt ret - det er bedst at lade være med at trække ting ud, men så længe hun ikke bløder fra numsen, og hendes afføring og humør ellers er som det plejer, så er det ingen ko på isen :)

Opstår der en anden gang stor panik og behov for besvarelse af et spørgsmål hurtigt, da vil jeg anbefale at du booker en tid hos os - vi har sjældent længere ventetid end 30 min., da vi er mange dyrlæger som sidder klar, og du vil forhåbentlig kunne få lettet bekymringerne hurtigere.

Jeg krydser fingre for at både dig og din kat kun slap med skrækken!

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-02-09

Kategori: Kat

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K