Spørg dyrlægen - Kat

Kat og cannabisdråber

Vi har en indekat på snart 4 år. Den har altid været lidt nervøs anlagt, men når den er alene med os er den for det meste tryg nok. Men de mindste uvante lyde reagerer hun på. Når vi har gæster flygter hun, og hvis de vil tale med hende hvæsser hun og er klar med kløerne. Især børn er hun aggressiv over for. Hun er på dupperne og i forsvarsposition så længe der er andre end os i hjemmet. Nu venter vi os selv et barn og det skaber naturligvis bekymringer hos os. Derfor vil har vi søgt lidt på det og læser om cannabisdråber. Men vi synes ikke at kunne finde dyrlæger udtale sig om det. Kan det hjælpe en kat som vores eller er det bare en pengemaskine?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Åh, det lyder da frustrerende for hende og din familie!

Det er rigtigt at der ikke er så mange dyrlæger, der udtaler sig om det. Det er hovedsageligt fordi der ikke findes tilstrækkeligt med studier med CBD-olie og kat med henblik på virkning og sikkerhed. Vi anbefaler derfor at anvende de allerede-testede beroligende midler til katte, som allerede findes på markedet. De fleste dyrlægeklinikker sælger både Kalm (fra Scanvet) og Feliway m.m., der er naturlige kosttilskud, som kan tage toppen af hendes bekymringer. Der findes også et tørfoderprodukt indeholdende beroligende kosttilskud. Alternativt kan du kontakte en katteadfærdsterapeut, der kan komme hjem til jer, og skræddersy et træningsprogram til din familie.

Held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-02-11

Kategori: Kat

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K