Spørg dyrlægen - Hund

Øjenbetændelse

Hejsa. Min hund er begyndt at få sådan nogle store klatter i øjnene. Jeg fjerner dem naturligvis hver morgen, men da det hurtigt kommer igen, er jeg nødt til at fjerne det flere gange i løbet af dagen. Mens det sidder inde i øjenkrogen, har det en grålig farve og her er det næsten umuligt for mig at få lov til at tage det væk. I øvrigt er det også sjældent jeg overhovedet når at opdage det er kommet igen, førend det har fået bevæget sig ud af øjet og ind i pelsen herunder. Klatten er stor og sort-agtig i størknet tilstand og så sidder det bare rigtig godt fast i pelsen! Da det ikke er noget, som vores hund før har døjet med, er jeg lidt bekymret for om noget måske ikke er helt som det skal være. Hvad tænker I og kan jeg behandle hendes øjne med noget andet ud over at tørre pudset væk med en vatrondel og lunkent vand?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Uh ja det lyder irriterende for din hund. Det er svært at vide om der er tale om en rigtig øjenbetændelse, eller bare en simpel øjenirritation (som nogle hunde af og til får), uden at have set selve øjenflådet, øjet og øjenomgivelserne på din hund. Simple øjenirritationer kan man som oftest klare i hjemmet selv.

Jeg kan se at du har adgang til gratis videokonsultationer hos os, så jeg kan anbefale dig at booke en tid, så vi kan se nærmere på sagen og lave en plan for jer? Vi har åbent hver dag 09-24.

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-02-28

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K