Spørg dyrlægen - Hund

Kennelhoste hvalp

Vores hvalp har haft kennelhoste i snart 4 uger og det bliver ikke bedre. Han har ikke feber og han spiser og drikker som han skal. Er der noget hostestillende medicin vi kan købe i håndkøb til ham? Det er især slemt om natten. Vi sørger for at han kun får nødvendigt motion og primært vådfoder så længe det står på.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Årh, det lyder ikke rart. Jeg undrer mig lidt over hvorfor det er stået på så længe. Kennelhoste i ukomplicerede tilfælde forsvinder ofte af sig selv efter små fjorten dage. Kennelhoste kan udvikle sig til lungebetændelse i svære tilfælde. Er det blevet diagnosticeret som kennelhoste ved dyrlægen? Shih tzu og pekingesere kan også lide af blandet andet sammenklappet luftrør, som også kan give voldsom hoste.

Da det har stået på så længe, tror jeg desværre ikke der er noget håndkøbsmedicin der vil virke, da det lader til at det er et mere kompliceret tilfælde for jeres hvalp.

Hvis han er frisk til at kunne vente til på tirsdag (leger som en hvalp bør, spiser og drikker normalt), kan du booke en tid hos din egen dyrlæge, ellers må han nok komme ind på skadestuen.

God bedring med ham!

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-04-12

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K