Spørg dyrlægen - Hund

Hvorfor piver min hvalp efter sin 12-ugers vaccination?

Jeg har i dag været ved dyrlægen med min hvalp på snart 12 uger. Hun fik blandt andet sin 12-ugers vaccine. Efter vi er kommet hjem klager hun meget. Hvis vi tager hende op, piver hun højlydt. Det samme gælder når hun kløer sig. Er det på baggrund af vaccinen eller hvad lægger til grund for hendes meget anderledes adfærd? Det skal lige tilføjes at hun går normalt.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Åh nej, den stakkel. Ja sommetider kan det ske at der kan komme en lille "efterreaktion" af vaccinen, men det plejer at være ganske kort efter - senest omkring 30 minutter. Nogle vacciner kan godt svie lidt under huden, og i få tilfælde ser vi at der kan komme en midlertidig bule i nakken, hvor nålen har været. Nogle hvalpe synes også det er en lidt voldsom oplevelse at være ved dyrlægen første gang, og især hvis de ikke har været så meget "ude at se verdenen endnu" (læs: coronakrise).

Hvis hun stadig virker påvirket af det, er du velkommen til at booke en tid hos os så vi kan se hende an, og stille opfølgende spørgsmål. Det kan være at der er andet der driller hende.

Jeg håber du fik svar!

Med venlig hilsen,

P.S.: Denne service er bedst beregnet til generelle spørgsmål, da man må forvente ca. 1-2 døgn før spørgsmålene bliver besvaret. For hurtig afklaring anbefaler vi at booke en videokonsultation med en af vores dyrlæger :)

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-04-17

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K