Spørg dyrlægen - Hund

Køresyge

Findes der et middel mod køresyge hos hund? Som f.eks. Marzine til mennesker? Jeg har en rhodesian ridgeback, der gisper og savler ved lange køreturer på motorvej. Han skal, om Gud og corona vil, med til Norge til sommer.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål. 

Ja, der findes nogle forskellige præparater. Mange receptpligtige og nogle via håndkøb.

Man skal dog være opmærksom på, om det er selve køreturen, der gør ham køresyg, eller om det er fordi han er angst ved at køre bil. 

For at afprøve, kan man lade hunden sidde i en stillestående bil, og se hvordan den reagerer. Hvis den reagerer der, kan man arbejde med at vænne ham til det. Og hvis han reagerer mens bilen kører, så er det nok fordi han er køresyg (eller forbinder bevægelsen med angst) :) 

Jeg vil anbefale dig at booke en videokonsultation, så vi (eller en kollega) kan tale mere om, hvad der er bedst for hans behov. Der findes som sagt mange løsninger. Det ville da være skønt, hvis I kunne få en udramatisk køretur til Norge :) 

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-04-18

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K