Spørg dyrlægen - Hund

Fjernet flåt, nu er der en rød dims

Torsdag fjernede jeg en tæge/flåt ovenpå hovedet af min hund, jeg brugte en dertilindrettet “dims”. Han har stadig en lille bule hvor den sad og der er en lille sort prik hvor den sad. Jeg er ret sikker på den ikke sad der ret længe, for jeg opdagede den lige efter en gåtur.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Super godt at få den fjernet hurtigt! Ja, sommetider kommer der en lille rød bule, og jeg tror at den sorte prik, kan være rester af hovedet. Det gør ikke så voldsomt meget, og det kan ske for selv den mest garvede flåt-fjerner, at man ikke får det hele med. Mit svar skal tages med et gran salt, da jeg jo af gode grunde ikke kan se bulen eller den sorte dims. For at være sikker, anbefaler jeg at du booker en videokonsultation og vedhæfter et billede af det, så jeg (eller mine kollegaer) vil være helt 100 % sikker.

Hold øje med bulen, og du må meget gerne vaske det med klorhexidin to gange dagligt i et par dage. Se til at bulen ikke vokser, spreder sig, bliver mere rød eller øm.

Din egen dyrlæge kan hjælpe med at udskrive flåtpiller ved behov.

God aften og god weekend!

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-04-18

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K