Spørg dyrlægen - Hund

Min hund prutter hele tiden

Hej FirstVet Min staffordshire bull terrier på 3 år prutter ualmindeligt meget. Hun prutter hele tiden efter sin aftensmad, de er meget høje og lugter fælt. Også selvom hun hverken får godbidder eller menneskemad. Hun har ikke for nyligt gennemgået et foderskift, og hun får pt. kingsmoor tørfoder. Skal jeg skifte foder, hvis ja - til hvilket? Eller har I andre tips? Det kan umuligt være rart for hende at døje sådan med tarmen.

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Åh nej det er ikke sjovt for nogen af jer. Ofte når hunde prutter så fælt, så kan det hovedsageligt have med mavebakterierne at gøre - såfremt afføring, humøret og appetitten er normal. Hvis ikke der er konstateret nogle foderallergier, betyder det ikke noget hvilken et du skifter til. Hvis hun ikke har fået konstateret kornallergi, behøver hun ikke at få et foder uden korn :)

Nogle fodermærker laver foder til sarte maver, måske du kan begynde med det, bare for at få ro på hendes tarme. Når man skifter til et foder til sart mave, må man gerne skifte fra dag 1. Hvis du vælger et andet, kan det være en god idé at bruge 4-5 dage på stille og roligt at blande det nye foder i det gamle.

For at supplere tarmfloraen kan jeg anbefale mælkesyrebakterier/probiotika til hunde. Det fås på tube hos dyreklinikkerne og de fleste dyrehandlere.

Med venlig hilsen,

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-05-25

Kategori: Hund

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K