Spørg dyrlægen - Hund

Blivende mælketænder på 7 mdr. hvalp

Min knap 7 måneder gamle hvalp tabte sidste mælketand slut april. Det var hjørnetand i undermunden. Den nye synes ikke rigtig at vokse med samme fart som de andre hjørnetænder, og støder op mod en af de små fortænder. Der er masser af plads bag hjørnetanden dog. Kommer den op eller skal jeg have hende en tur til dyrlægen ?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Normal tandskifte for hvalpe, sker fra de er 4-6 måneder, men der er selvfølgelig individuel forskel. Det kan godt være, at løbet er kørt for at den falder ud på egen hånd, men det er dog lidt svært for mig at være konkret, uden at have set hvor langt de er vokset ud, og hvordan hele tandstillingen i munden er. Nogle gange kan der være risiko for at tænderne vokser op i ganen, hvis de ikke har plads til at sidde hvor de skal osv., så der er mange ting at tænke over.

Jeg kan se at du har adgang til gratis konsultationer, så hvis du har 10 minutter i løbet af dagen, kigger jeg gerne på hende :)