Spørg dyrlægen - Kat

Min kat har fået ændret adfærd efter at flytte på landet.

<p>Hej dyrlæger. Jeg håber at I kan hjælpe. Vi er flyttet ud på landet med vores fireårige kastrerede hankat til mine forældre for en stund. De har en halvvoksen steriliseret hunkilling, og introduktionen af dem er gået rigtig fint (næsesnusning og leg). Imidlertid er han ude på engen og jage i langt højere grad end vores tidligere sted, og når han endelig er hjemme, er han begyndt at hvæse og brumme ad os, og være usikker omkring os. Det kommer som oftest pludseligt, f. eks. af han smyger sig op ad mig og vil nusses, og pludselig når jeg stryger hans ryg, vil han hvæse. Jeg ved ikke om han kan være i smerte, eller om det kan være fordi han er blevet mere vild? Hans plejer sin pels, men udelivet gør den nok lidt mere nusset end før, og appetitten fejler ikke noget heller. Mange hilsener,</p>

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål

 

Man bør ikke udelukke smerter med det samme, da det kan være en måde for din kat at fortælle, at der er noget galt. Jeg tror dog mest sandsynligt det handler om, at han lige skal have noget tid til at falde til ro. Jeg ved ikke hvor længe I har boet der nu, men katte kan godt udvise en forsinket stressreaktion et par måneder efter de er landet i deres nye hverdag. 

 

Det vil være rigtig rart at stille nogle opfølgende spørgsmål til jeres nye hverdag. Jeg kan se at du har adgang til gratis videokonsultationer, så jeg vil anbefale dig at booke en tid, så vi sammen kan finde på en løsning for dig og din kat :)

 

Med venlig hilsen,

 

Christine Scott

Christine Scott, uddannet dyrlæge

Senest opdateret: 2020-06-19

Kategori: Kat

FirstVet er en digital dyrlægeklinik som tilbyder videokonsultationer med dyrlæger, direkte fra din smartphone, tablet eller computer.

FirstVet ApS (CVR: 40541012)

Amaliegade 6, 2., 1256 København K