Spørg dyrlægen - Hund

Diarré hos hund

Hej. Har en hund på 10 måneder, som har haft skiftende diarré og blød afføring i 3-4 dage nu. Han spiser næsten ingenting af sit eget mad, men han får måske 1/10 af skålens indhold ned. Han drikker rigeligt med vand og vil gerne have sine normale godbidder og tyggestænger (selvfølgelig ikke for meget). Han går fint på tur og det meste af tiden opfører han sig normalt med sit daglige gøen og legen. Men der kommer nogle øjeblikke hvor han er enormt stille og virker mega trist. Han plejer at gø pga støvsugeren men er helt stille og liggende nu.. Hans diarré er næsten vandet og grøn i farven, men der kommer virkelig lidt ad gangen. Det som om han presser det ud og det drypper. Vi er i gang med at skifte foder, men det har han altså fået før... måske er det det?

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej og tak for dit spørgsmål

Åha. Det lyder ikke sjovt med al den diarré. Ja, det kan godt være pga. foderskifte, men det er også enormt meget dårlig mave i omløb i disse dage. Uanset hvad, så synes jeg på baggrund at han ikke er et helt på toppen, at det bedste ville være hvis han kom forbi en dyreklinik. På den måde vil I få ro i maven og jeres lille hund ville blive frisk til weekenden. Små hunde med dårlig mave kan nemlig hurtigt blive værre, såfremt de har fået en infektion eller lignende.

God bedring og god weekend!