Spørg dyrlægen - Dog
Hvor meget smertestillende må vores hund få efter en operation?
Vores hund fik ved operation fjernet begge analkirtler i går, fredag. Om aftenen var hun meget urolig og peb en del. Så kl. 20 gav vi hende en enkelt Rimadyl Vet 20 mg, selvom dyrlægen egentlig havde sagt, at hun først skulle have morgenen efter. Det hjalp godt. Vores dyrlæge har sagt, at vores hund skal have 1 Rimadyl hver morgen og 1 hver aften de næste 10 dage, men allerede kl. 3 i nat blev hun meget urolig igen, og vi gav hende 1 Rimadyl her kl. 6 som har hjulpet. Mit spørgsmål er så, om vi må give hende en halv pille mere om dagen, hvis behovet opstår? Hun vejer ca. 7,2 kg.
Dyrlæge på FirstVet svarer:
Hej! Hunde må få en max dosis på 4 mg/rimadyl pr. kg/dag. Dvs jeres hund må få 28,8 mg om dagen svarende til 1,44 tablet dagligt.
Det vil sige, at hvis hun allerede nu får 2 tabletter dagligt, hvilket er over max dosis, så jeg vil bestemt ikke anbefale at hun får yderligere.
Jeg ville i stedet anbefale, at hun fik 1/2 tablet 3 gange dagligt, og håbe, at med et hyppigere dosering, kan I holde smerterne nede.
Er dette ikke tilstrækkeligt, bør I kontakte jeres dyrlæge med henblik på at få udskrevet noget supplerende smertestillende (altså en anden type der kan gives i kombination med rimadyl).
Håber hun snart har det bedre!
Mvh,