Spørg dyrlægen - Hund

Min hund er blevet sløj af at få lakseolie - hvad kan det skyldes?

Hej! Jeg købte noget lakseolie til vores hvalp, og gav den én gang i går og én gang i morges (begge gange den anbefalede mængde på flasken for 5-20 kg hunde = 5 ml). I dag har hun været meget træt hele dagen, sovet næsten hele tiden, mistet sin appetit, ikke ville gå ture og lege. Ved måltid nr. 2 i dag, ville hun ikke rigtig spise sin mad fra samme skål, og som var blandet med samme ske, som jag havde brugt til at måle lakseolie med. Skålen vaskede jeg og lavede nyt omgang mad, som det lykkedes mig at lokke hende til at spise. Efter dette var hun lidt mere sig selv igen, og vi gik også en tur (fast afføring efterfulgt af diarré). Derefter lagde hun sig til at sove, og har med meget korte afbrydelser, og gjort det mange timer i træk. Aftensmaden ville hun slet slet ikke spise, især det samme tørkost hun altid plejer at få. Det lykkedes mig, at få hende til at spise lidt af hendes tørkost vi fik med da vi hentede hende ved 8 ugers alder for 2 uger siden, men heller ikke i mærkværdig mængde. Har givet hende lidt naturel yoghurt blandet med vand 2-3 gange i dag, som hun har spist.Hvad kan dette skyldes og går det over af sig selv, eller skal jeg skynde til dyrlægen? Hun får selvfølgelig bestemt IKKE lakseolie mere!På forhånd tak, Bekymret hvalpemor

Dyrlæge på FirstVet svarer:

Hej! Lakseolie kan være rigtigt godt til hunde på alle måder. Men tit så skal de tilvænnes med små portioner løbende. Nogle kan tåle nogle produkter, og andre kan ikke. Nogle har allergi overfor det. Jeg ville give hende skånekost til hunde (ikke yoghurt) til hendes mave er god igen. Derefter kan I prøve langsom starte at give hende fiskeolie igen, for at se hvis det var det. Det kan være andre ting, der gør hun ikke vil spise? Hvis I er bekymrede, så kigger vi gerne på hende.

Her kan I også læse om diarré hos hunde: https://firstvet.com/dk/artikler/opkastning-og-diarre-hos-hund

God bedring med hende!