Spørg dyrlægen - Cat
Kat fra rygerhjem med sjov vejrtrækning
Hej :) Vi har fået en kat på 7 år, som kommer fra et slemt rygerhjem. Vi synes dens vejrtrækning lyder “sjovt” engang i mellem, som om den laver snorkelyde (mens den er vågen også). Vi nævnte det overfør dyrlægen ved vores første tjek, som afviste at der var noget man kunne gøre, så snart hun hørte at det havde med rygning at gøre. Vi undrer os lidt over, om man dog ikke stadig kan tjekke for ting relateret til rygning (fx astma eller luftveje eller lignende)? Jeg har prøvet at google lidt, og der står også at rygning kan påvirke mavetarmkanalen - og den har haft hård mave (knoldet afføring) lige siden vi fik den. Kan det være relateret? Jeg tror bare vi har brug for at høre, om der er noget vi kan gøre ift. dét aspekt, eller om det ikke er noget, der behøver at være med i vores overvejelser fremadrettet :)
Dyrlæge på FirstVet svarer:
Hej og tak for dit spørgsmål!
Tillykke med din kat. Det er lidt mere vanskeligt hos
katte at afgøre om de har astma eller andet. da nogle af de
undersøgelser med pusteprøver osv. som vi bruger til mennesker ikke kan
laves hos kæledyrene. Derfor bruger dyrlægen ofte dyrets historik
omkring hoste, vejrtrækning mv samt fund efter at lytte til lungerne
samt røntgenbillede af lungerne til at vurdere om der er et
luftvejsproblem og om det kunne være astma. I tilfælde af astmatisk
bronkitis kan man bruge forskellige typer medicin til at hjælpe
patienten.
I jeres tilfælde vil jeg anbefale jer at booke en tid til en videokonsultation hvor vi kan prøve at se din kat og vurdere den. Du må også gerne lave en video af dens snorkelyde.
Med venlig hilsen
Dyrlæge Charlotte