Analkirtelbetændelse hos hund og kat

Normale analkirtler

Analkirtlerne er to duftkirtler der sidder kl. 4 og 8, hvis man forestiller sig at selve analåbningen er midt på en urskive, og man kigger på hunden/katten bagfra. Analkirtlerne indeholder et sekret, der ofte er lidt fedtet, grynet, tyktflydende eller letflydende. Det kan være en smule gullig til grålig i farve, og det lugter normalt meget dårlig (man beskriver det normalt som fiskeagtig lugt). Udførselsgangene i analkirtlerne udmunder lige indenfor i dyrets analåbning, og indholdet i analkirtlerne tømmes normalt, når dyret har afføring.

Hvorfor får dyret problemer med analkirtlerne?

Dyr med allergi har større sandsynlighed for at få problemer med analkirtlerne. Man ved også, at overvægt kan føre til en større risiko for problemer. Når det kommer til hunde, synes små hunde at være mere tilbøjelige til at få problemer end store hunde. Katte og hunde der har maveproblemer (f.eks. blød eller hård afføring) kan også være mere tilbøjelige til at få det. Der findes dog dyr som får problemer, uden at være berørt af ovenstående beskrivelser, så man ved simpelthen ikke nok om alle årsagerne endnu.

Læs mere: Opkast og diarré hos hund og kat

Hvordan ved jeg om mit dyr har analkirtelbetændelse?

Et af de mest almindelige tegn på, at dyret har problemer med analkirtlerne, er at det "kører på rumpen" ved at sætte rumpen på gulvet og trække sig fremad med de forreste poter. Det er langt mere almindeligt, at dyret har problemer med analkirtlerne, end at det eksempelvis har fået orm. Hunden/katten kan også slikke sig i rumpen mere end normalt, og det kan være smertefuldt når dyret har afføring. Nogle gange kan man se en hævelse ved siden af analåbningen. Hvis analkirtlerne bliver meget betændte, kan hunden/katten blive dvask, asocial og aggressiv, hvis man prøver at undersøge den omkring rumpen. Sommetider bliver analkirtlerne så irriterede, at der udvikler sig en byld i dem. Hvis der er en blokering i analkirtlens udførselsgang, kan bylden springe ud gennem dyrets hud ved siden af analåbningen, og man kan derefter se blod og pus komme ud gennem såret.

Problemets forskellige stadier

Overfyldte eller blokering af udførselsgange:

Lejlighedsvis kan dyret få problemer med overfylde kirtler, uden at de bliver stoppet til i udførselsgangene. Ofte kan dyret lække nogle sekreter når det sidder eller ligger ned, og der kan komme små pletter med ildelugtende sekret, hvor dyret har været. Nogle gange slikker hunden/katten sig også mere end normalt bagi, og kører rumpen på gulvet.

Hvis der er en blokering i udførselsgangene til analkirtlerne (hvis for eksempel sekretet er meget tyktflydende og har stoppet åbningen til), bliver analkirtlerne først overfyldte, og dyret vil for eksempel slikke sig mere og køre på rumpen. Hvis ikke dyret får hjælp til at tømme kirtlerne (og hvis blokeringen ikke går op af sig selv), så kan analkirtlerne blive betændte, og der kan udvikles en byld med risiko for at sprænge. Se mere om det nedenfor.

Betændelse:

Hvis analkirtlerne bliver betændte, for eksempel på grund af en blokering i udførselsgangene eller fordi dyret slikker sig meget bagi, bliver analkirtlerne ømme og hævede. Det normale analkirtelindhold kan være blodtilblandet eller pusfyldt. Hvis man er uheldig, udvikler de betændte analkirtler sig til en byld.

Bylder og sprængte analkirtler:

Hvis analkirtlerne bliver meget betændte, eller hvis der er en blokering af udførselsgangene i analkirtlerne, kan der udvikle sig en pusfyldt byld i analkirtlen. Når bylden vokser, kan den sprænge ud gennem huden ved siden af analåbningen, og der vil derefter komme blod og pus ud. Ofte gør det ondt på hunden/katten inden bylden sprænger - efter bylden er sprunget føles det normalt lidt bedre for dyret.

Behandling

Hvis man mistænker, at hunden/katten har problemer med analkirtlerne, bør man tilse en dyrlæge for undersøgelse. Indtil besøget er det en god idé at give dyret en krave på (hvis det slikker meget på rumpen), og forsøge at vaske området omkring analåbningen. Dette gøres ved at skylle analområdet ca. 5 minutter 2 gange om dagen med lunkent vand. Dette kan hjælpe med at holde området rent og muligvis også hjælpe dyret med at tømme analkirtlerne selv.

Dyrlægen eller veterinærsygeplejersken tømmer analkirtlerne (nogle gange er det nok til at løse problemet, hvis der er normalt sekret og kirtlerne kun er overfyldte og ikke betændte). Hvis der derimod er betændelse, en blokering i udgangen, hårdt sekret som er vanskeligt at få ud, eller hvis der har været en sprunget byld, skal dyrlægen skylle analkirtlerne og vaske dem. Dyret har ofte smerter i bagdelen, så det er almindeligt at dyrlægen giver beroligende medicin for at kunne skylle og vaske. Dyret får normalt smertelindrende og antiinflammatorisk (betændelseshæmmende) medicin til behandling derhjemme, og man skal som ejer selv vaske og holde rumpen ren (f.eks. ved at bruse området i lunkent vand i ca. 5 minutter 2 gange dagligt i 4-5 dage). Kraver/skærm anbefales normalt også, så hunden/katten ikke kan slikke området. Antibiotika er sjældent nødvendigt at bruge, det heler normalt fint uden. Dyrlægen ordinerer normalt et kontrolbesøg for at sørge for, at analkirtlerne vender tilbage til deres normale størrelse og at betændelsen er forsvundet.

Tilbagevendende problemer med fyldte og betændte analkirtler

Hvis hunden eller katten har tilbagevendende problemer med deres analkirtler, skal man overveje, om der er en underliggende årsag. Det betyder at man sørger for, at dyret har normal vægt, får motioneret nok, og at man sørger for, at dyret har normal afføring og ikke har overdreven kløe. Hvis dyret har maveproblemer eller kløe, prøver dyrlægen at undersøge årsagen og behandle denne. Nogle gange kan man prøve at give fibertilskud eller ekstra fiberrigt foder, da det kan fremme dyrets naturlige tømning af analkirtlerne. Man kan også prøve at tømme analkirtlerne selv med regelmæssige intervaller, for at se om det forebygger problemet. Nogle dyreejere vil gerne lære at tømme analkirtlerne selv. Man klemmer ydersiden af ​​analåbningen og "malker" indholdet fra analkirtlerne ud, men det er også fint at bede enten sin egen dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om at vise hvordan man gør, før man prøver for første gang. Ved at booke en konsultation hos FirstVet kan dyrlægen være med på video, og guide til hvordan man gør.

Hvis dyret fortsat har tilbagevendende problemer med betændelse i analkirtlerne, og man har udelukket alle underliggende årsager, kan man overveje at operere analkirtlerne væk. I mange tilfælde går det godt, men der kan være risiko for efterfølgende problemer. For eksempel med infektion eller yderligere komplikationer hvis kirurgen ikke får fjernet hele kirtlen (så der fortsat produceres analkirtelsekret under huden). Dette kan ske hvis analkirtlerne har været sprunget og betændte flere gange, hvilket gør det vanskeligt for kirurgen at finde alle cellerne pga. heftig arvævsdannelse. Der er også en lille risiko for, at ringmusklen omkring analåbningen bliver beskadiget, og at dyret derfor ikke selv kan styre sin afføring.

Forebyggende

For at forebygge så meget som muligt, er det vigtigt at sikre, at dyret ikke bliver overvægtigt. Hvis dyret har maveproblemer, eller hvis det har problemer med kløe og allergi, skal man forsøge at behandle disse sygdomme for at reducere risikoen for problemer med analkirtlerne.

Det er også godt at have for vane at undersøge dyrets rumpe dagligt, så man kan nå at opdage en eventuel hævelse eller ømhed. Hvis dyret pludseligt begynder at køre på rumpen, kan egen dyrlæge hjælpe med en kontrol.

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via videokonsultation her!