Opkastning og diarré hos kat

Opkastning og diarré hos kat

Opkastning og / eller diarré er en almindelig årsag til at katteejere søger hjælp hos en dyrlæge. Denne artikel indeholder tips og råd om, hvad du kan gøre selv derhjemme, hvis katten bliver dårlig i maven, og hvornår du bør opsøge en dyrlæge.

Hvad er årsagen til opkastning og diarré?

Årsagen til opkastning og diarré er, at maven og / eller tarmene er blevet irriterede eller betændte af en eller anden grund. Almindeligt forekommende årsager kan for eksempel være virus ( kan sammenlignes med menneskelig omgangssyge) eller at katten har ædt noget fordærvet (kan sammenlignes med menneskelig madforgiftning). Andre årsager kan være, at katten har ædt et fremmedlegeme, der har sat sig fast, forgiftning, salmonella (oftest hos udekatte, der kommer i kontakt med fugle), infektion med kattesyge, betændelse i bugspytkirtlen, ​sygdom i lever eller nyre, pludselige fødeændringer , bivirkninger af medicin eller på grund af en inflammatorisk gastrointestinal sygdom (sammenlignet med humant IBD / irriteret tarm). Nogle katte kan blive dårlige i maven, når de bliver stressede.

Ofte ved man ikke hvad der forårsagede kattens akutte opkastning og diarré, og man behandler ​derfor ofte symptomatisk dvs. med skånekost og probiotika. Ofte behandler man også med væskedrop, kvalmestillende medicin og smertelindring, hvis det er nødvendigt. Afhængigt af symptomerne kan det være nødvendigt at tage blodprøver såvel som røntgen eller udføre en ultralydsundersøgelse på katten. Hvis man ikke finder nogen åbenlys underliggende årsag, og katten bliver frisk af den symptomatiske behandling, så bruger man oftes ikke mere mere tid på at finde årsagen. (SLET - det bliver ofte unødigt dyrt, og katten er ofte allerede frisk igen- SLET). Men hvis katten får tilbagevendende problemer eller ikke svarer på behandlingen, bør årsagen til problemerne undersøges nærmere.

Hvornår bør man kontakte en dyrlæge?

  • Her kommer nogle tommelfingerregler for, hvornår man bør kontakte en dyrlæge:
  • Hvis katten har blod i opkastet eller diarrén.
  • Hvis katten er meget træt.
  • Hvis katten overhovedet ikke vil drikke eller spise.
  • Hvis katten ikke kan holde væske i sig.
  • Hvis du ved, at katten har ædt noget, der kan sidde fast i tarmen - dette inkluderer snor / tråd - forsøg aldrig selv at trække i en tråd, som sidder fast i kattens hals, hvis du er uheldig så sidder tråden fast i tarmene, og hvis du så trækker tråden, kan du risikere at skære i tarmene.
  • Hvis katten ikke bliver bedre selvom den har fået skånekost og probiotika i 3-4 dage hjemme (unge katte og gamle katte bør ofte opsøge hjælp tidligere - kontakt en dyrlæge, hvis du har en killing eller en gammel kat, og spørg til råds).
  • Hvis katten kaster op flere gange i timen, eller hvis den kaster op selvom den ikke har fået mad.
  • Hvis katten har ondt i maven.

Behandling - hjemme

  • Hvis katten er ved godt mod, glad og der ikke er blod i diarréen eller opkastet, så kan du ofte starte med at behandle derhjemme:
  • Hvis katten kaster op, kan du begynde med at faste den ca 6-8 timer (tidligere anbefalede man meget længere faste, men det har man ændret nu). Katten behøver vand hele tiden.
  • Skånekost i små portioner. Enten koger man f.eks. hvid fisk eller kyllingefilet, eller også kan du kan købe færdiglavet diæt hos dyrlægen. Et forslag til fodringsplan kan være at du dag 1 giver ca. 50% af den anbefalede mængde skånekost fordelt på 6-8 måltider. Dag 2. og 3. dag cirka 75% af den anbefalede mængde opdelt på 4-6 måltider, derefter hele dagsrationen opdelt på 3-4 måltider. Når katten har været normal i maven i et par dage, kan man gradvist gå tilbage til det almindelige foder.
  • Supplement med probiotika (følg vejledning på pakken).
  • Hvis katten er en udekat: Hold katten indendørs, så den overvåges og så man ved, hvordan afføringen og opkastet ser ud.
  • Som en tommelfingerregel kan det være godt at vide, at en kat normalt skal have ca. 0,5 dl væske pr. kg legemsvægt pr. dag, hvilket betyder ca. 2 dl for en kat, der vejer 4 kg (hvis katten kaster op eller har diarré behøver den meget mere).

Behandling - hos dyrlægen

Dyrlægen forsøger at tilpasse behandlingen efter hvor syg katten er, og om der for eksempel er mistanke om at den kan have ædt et fremmedlegeme, der kan sidde fast i maven eller tarmene.

Dyrlægen kan f.eks tage blodprøver for at kontrollere de røde og hvide blodlegemer, for at se om de indre organer er påvirkede og for at kontrollere kattens elektrolytbalance (natrium, kalium, klorid) . Røntgenundersøgelse og / eller ultralyd kan også være indiceret, for eksempel hvis katten har mavesmerter, hvis man mistænker at katten har ædt et fremmedlegeme, eller hvis dyrlægen opdager noget mistænkeligt, når han / hun undersøger kattens mave.

Hvis man finder en åbenlys bagvedliggende årsag til opkastningen og diarréen (f.eks. et fremmedlegeme), behandles det, ellers giver man ofte symptomatisk behandling, hvilket betyder at man behandler med drop, skånekost i små portioner, kvalmestillende medicin, smertestillende medicin (hvis katten har mavesmerter) og kosttilskud med probiotika.

I dag ved man, at der sjældent er nogen grund til at give antibiotika til katte med opkastning og diarré.

Kan man gøre noget for at forhindre at katten får diarré og opkastning?

Undgå at give katten meget salte, krydrede eller fede madrester, da dette kan øge risikoen for, at katten bliver dårlig i maven.

For at reducere risikoen for maveproblemer i forbindelse med foderskifte er det klogt at langsomt vænne katten til nye fødevarer. Lad det tage mindst 7 dage fra du begynder at tilsætte den nye mad, til du kun giver den nye mad.

Hvis du ved, at katten vil blive udsat for stress, eller hvis den skal behandles med antibiotika, så kan du give kosttilskud med probiotika. Ved stress kan det også være en ide at anvende adaptere (eller spray) med kattens beroligende feromon (Feliway).

Hvis katten har gentagne episoder med opkastning og / eller diarré, er det klogt booke tid hos en dyrlæge. Tilbagevendende maveproblemer kan nemlig være en indikation på en behandlingskrævende underliggende sygdom. (Hvis katten kaster op mere end 1-2 gange om måneden, er det ikke normalt, og det anbefales at bestille tid hos en dyrlæge med særlig interesse for mavetarmproblemer.)

Det kan være klogt at være forberedt, hvis katten får problemer med maven, dvs. sørg for at have probiotika derhjemme. Sørg for at have kyllingefilet og / eller hvid fisk i fryseren, som du kan tage frem og koge, og også helst elektrolytpulver, som du kan blande med vand.

Hvis du ved, at katten fanger mus eller fugle, kan det være klogt at regelmæssigt tage en afføringprøve, som sendes til analyse på et laboratorie, for at se om din kat har orm (færdiglavede ormetest-kits kan man købe på apoteket).

Forsøg at holde katten væk fra foderbrættet og området omkring det for at mindske risikoen for salmonella.

Vacciner katten mod kattesyge, mindst en gang i livet, men helst hvert år. Kattesyge kan blandt andet forårsage livstruende mave- og tarmproblemer hos katte. (Kattesyge er ret sjældent i Danmark i øjeblikket, hvilket skyldes, at vi er ganske gode til at vaccinere vores katte. Hvis vi holder op med at vaccinere vores katte, risikerer vi at sygdommen bliver mere og mere almindelig.)

More articles about