Skip to main content

Diarré og opkast hos kat

Estimeret læsetid 5 minutter
Diarré og opkast hos kat

Diarré og/eller opkast er en almindelig årsag til at katteejere søger hjælp hos en dyrlæge. Denne artikel indeholder tips og råd om, hvad du kan gøre selv derhjemme, hvis katten bliver dårlig i maven, og hvornår du bør opsøge en dyrlæge.

Mød en dyrlæge online

  • Inkluderet i mange sygeforsikringer
  • Få råd, behandling eller henvisning
  • Åben 7-24, alle dage året rundt

Hvad er årsagen til opkast og diarré?

Opkast og diarré skyldes at maven og/eller tarmene er blevet irriterede eller betændte. Almindeligt forekommende årsager kan for eksempel være virus (kan sammenlignes med ​roskildesyge ​hos mennesker), eller at katten har ædt noget ​fordærvet (kan sammenlignes med madforgiftning ​hos mennesker). Andre årsager kan være, at katten har ædt et fremmedlegeme der har sat sig fast, visse typer af tarmparasitter, forgiftning, salmonella (oftest hos udekatte i kontakt med fugle), kattesyge, bugspytkirtelbetændelse, lever- eller nyresygdom, pludselige foderændringer, bivirkninger fra medicin eller på grund af inflammatorisk gastrointestinal sygdom (kan sammenlignes med humant IBD/irriteret tarm). Nogle katte kan ​få forbigående dårlig mave, hvis de bliver stressede.

I mange tilfælde ved man ikke hvad der forårsagede kattens opkast og diarré, og man behandler ofte symptomatisk. Oftest behandler man med skånekost og probiotika (gode mælkesyrebakterier), men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med ​væskedrop, kvalmestillende medicin og smertelindring. Afhængigt af symptomerne kan det være nødvendigt at udtage blodprøver, såvel som at udføre røntgen- eller ultralydsundersøgelse på katten. Hvis man ikke finder nogen åbenlys underliggende årsag, og katten bliver rask igen af den symptomatiske behandling, så bruger man ofte ikke mere tid på at finde årsagen​. Men hvis katten får tilbagevendende problemer, eller ikke svarer godt på den symptomatiske behandling, bør årsagen til problemerne undersøges nærmere.

Hvornår bør man kontakte en dyrlæge?

Her kommer nogle tommelfingerregler for, hvornår man bør kontakte en dyrlæge:

  • Hvis katten har blodig diarré eller opkast.
  • Hvis katten er meget træt, nedstemt eller gemmer sig.
  • Hvis katten overhovedet ikke vil drikke eller spise.
  • Hvis katten ikke kan holde væske i sig.
  • Hvis du ved at katten har ædt noget, der kan sidde fast i tarmen - dette inkluderer snor/garn/tråd - forsøg aldrig selv at trække det ud som sidder fast i kattens hals eller rumpe. Hvis man er uheldig sidder tråden fast i tarmene, og man kan risikere at skære.
  • Hvis katten ikke bliver bedre af skånekost og probiotika efter 3-4 dage (killinger og ældre katte bør få hjælp tidligere - spørg en dyrlæge til råds hvis du har en killing eller en ældre kat).
  • Hvis katten kaster op flere gange i timen, eller hvis den kaster op selvom den ikke har fået mad.
  • Hvis katten har ondt i maven.

Hvis du er i tvivl, er det altid bedst at konsultere en dyrlæge!

Behandling - hjemme

Hvis katten er glad, og der ikke er blod i hverken opkast eller diarré, så kan man ofte starte med at behandle derhjemme:

  • Hvis katten kaster op, kan du begynde at faste den i ca. 6-8 timer (tidligere anbefalede man længere tid, men det er man gået væk fra). Katten skal have fri adgang til drikkevand.
  • Skånekost i små portioner. Enten koger man selv f.eks. hvid fisk eller kyllingefilet, eller du kan kan købe færdiglavet diæt hos dyrlægen. Et forslag til fodringsplan kan være:
    • Dag 1: Giv ca. 50 % af den anbefalede mængde skånekost fordelt på 6-8 måltider.
    • Dag 2 + 3: Giv ca. 75 % af den anbefalede mængde opdelt på 4-6 måltider, derefter hele dagsrationen opdelt på 3-4 måltider.
    • Når katten har været normal i maven i et par dage, kan man gradvist gå tilbage til det almindelige foder.
  • Supplement med probiotika (følg vejledning på pakken).
  • Udekatte: Hold katten indendørs så man kan holde øje med humøret, afføringen og/eller opkast.
  • En kat skal normalt have ca. 0,5 dl væske pr. kg kropsvægt pr. dag, hvilket betyder ca. 2 dl for en kat på 4 kg. Hvis katten kaster op eller har diarré, har den brug for betydeligt mere.

Læs mere: Skånekost til hund og kat

Behandling - hos dyrlægen

Dyrlægen forsøger at tilpasse behandlingen efter hvor syg katten er, og hvad der er mistanke om.

Dyrlægen kan f.eks udtage blodprøver for at kontrollere værdierne af de røde og hvide blodlegemer, for at se om de indre organer er påvirkede, og for at kontrollere kattens elektrolytbalance. Røntgen- og/eller ultralydsundersøgelse kan også være påkrævet: F.eks. hvis katten har mavesmerter, hvis man mistænker et fremmedlegeme, eller hvis dyrlægen opdager noget andet mistænkeligt.

Hvis man finder en åbenlys bagvedliggende årsag til opkast og diarré behandles denne, ellers giver man ofte symptomatisk behandling. Dette betyder at man behandler med væskedrop, smertestillende, skånekost i små portioner, kvalmestillende medicin og ​probiotika.

I dag ved man, at der sjældent er nogen grund til at give antibiotika til katte med opkast og diarré.

Læs mere: Antibiotika og antibiotikaresistens

Kan man gøre noget for at forebygge at katten får diarré og opkast?

Undgå at give katten salte, krydrede eller fede madrester, da dette kan øge risikoen for at katten bliver dårlig i maven.

For at reducere risikoen for maveproblemer i forbindelse med foderskifte, er det klogt at langsomt vænne katten til det nye foder. Bland det nye foder gradvist i det gamle foder over syv dage.

Hvis du ved at katten vil blive udsat for en stresset periode, eller hvis den skal i antibiotikabehandling, så kan du give probiotika i foderet. Dette kan reducere risikoen for maveproblemer. Stressede situationer kan forebygges med naturlige kosttilskud eller feromoner (Aptus Relax, Feliway eller Kalm).

Hvis katten får gentagne episoder med opkast og/eller diarré, er det klogt at booke tid hos en dyrlæge. Tilbagevendende maveproblemer kan nemlig være tegn på en underliggende sygdom. Opkast mere end 1-2 gange månedligt er ikke normalt for katte, og der anbefales undersøgelse hos dyrlægen.

Det er godt at være forberedt hvis katten får problemer med maven. I dit kæledyrsapotek kan du have en pakke probiotika og noget elektrolytpulver liggende. Sørg for at have kyllingefilet og/eller hvid fisk i fryseren, som du kan tage frem og koge.

Hvis du ved, at katten fanger mus eller fugle, kan det være klogt at få lavet en afføringsprøve hos dyrlægen regelmæssigt, for at se om din kat har orm eller andre slags tarmparasitter. Forsøg at hold katten væk fra foderbrættet, for at mindske risikoen for infektion med salmonella.

Husk at overhold dyrlægens vaccinationsanbefalinger, for at forebygge livstruende mavetarmsygdomme som følge af f.eks. kattesyge.

Læs mere: Er katten syg, hvis den har en tør næse?

Er du bekymret for dit kæledyr? Kontakt altid en dyrlæge!

Hos FirstVet kan du altid få hjælp til en indledende vurdering af dit dyr. Få råd, behandling eller henvisning fra en erfaren dyrlæge via en videokonsultation her!


Offentliggjort: 7.8.2019
Senest opdateret: 14.10.2021